Facebook markedsføring tips fra Golfbolde-drengen

Intro

Forleden besluttede jeg mig for at forsøge mig med Kondomatens facebook-side og skrev lidt om det på Twitter. Casper Blom skrev og spurgte, om jeg gav en bajer, hvis han skaffede >100 venner inden dagen var omme. Og da jeg sad med sølle 28 venner, så var jeg godt dum, hvis jeg sagde nej. Og inden jeg havde drukket min kaffe ud, var der +100 venner.

Folk bombarderede mig med spørgsmål om, hvad han havde gjort - så jeg fik overtalt Casper til at skrive et gæste-indlæg.

Jeg tager hatten af for hans Facebook-evner og overlader ordet til Casper (husk at følge Casper på Twitter).

Facebook markedsføring med Casper Blom

Konkrete tips til Facebook-sider

Navnet er Casper Blom, alderen er i skrivende stund 19 år, og hjertebarnet er BilligeGolfbolde.dk, hvor jeg sælger golfbolde. Jeg har fået æren af at skrive et gæsteblog indlæg her, på den netop renoverede blog.

Jeg vil godt komme med lidt konkrete tips til hvordan jeg, og dem jeg har hjulpet, har fået nogle gode Facebook-sider. Det er slet ikke så svært, og med få konkrete tiltag, kommer man ret langt.

Først og fremmest, så skal vi lige slå fast, at ja, du skal have en Facebook-side. Jeg har endnu ikke set eksempler på virksomheder, hvor det ikke på den ene eller anden måde ville gavne dem at have en Facebook-side. Så få oprettet den med det samme!

Du kan sagtens lave den fra din personlige profil, det er nemlig muligt at tilknytte flere administratorer, såfremt at I er flere som skal vedligeholde den.

Når den så er oprettet, så skal I have fat i en personlig URL. Et eksempel på det er Facebook.com/Casperblommen. I kan både få en personlig URL til jeres personlige profil, og til jeres facebook-side.

Konkrete tips, lige til at gå i gang med:

  • Gå til www.facebook.com/username - og så er det bare at følge instruktionerne for at få en personlig URL. Lige til. Facebook kræver dog 25 fans, før det er muligt.
  • I skal bruge et skyskraber banner, som skal være 180x 540 pixels. Derefter bruger Facebook så en mindre del af dette banner, som miniature. I kan selv vælge, hvilket der skal være miniaturen. Få lavet et specielt til Facebook. Se evt. Mit på Facebook.com/Billigegolfbolde - brug din fantasi!
  • Skriv en god beskrivelse i 'info'. Husk at linke til din side, og skriv gerne en tekst med dine keywords. Godt af SEO-årsager.
  • Smid FBML ind på din side, lav en fed landingpage. Facebook har officielt fjernet muligheden for FBML, men med et cowboy trick kan det i skrivende stund lade sig gøre. Gå ind på Facebook.com, og log ind. Gå derefter ind på denne URL, så virker det. - Der findes også prof. Som laver disse for ca. 1000,- kr. De er virkelig flotte.
  • Når du har lavet din FBML side, så sørg for en varm velkomst (evt. En video, som LOADED har gjort) og gerne også lidt tekst med nogle keywords - og evt. links til din hjemmeside.
  • Upload billeder for at skabe lidt fyld (gerne 5 af de populæreste produkter, med unik beskrivelse + link hvor det kan købes, et par billeder af forretningen, et billede af hjemmesiden, et billede af dem som ejer den og hvad du ellers kan finde på). Kan du få en glad kunde til at uploade et billede, er det helt fantastisk.
  • Sørg for at linke 2-3 steder fra ved brug af dit firmanavn som ankertekst. Så bliver den indekseret på dit firmanavn, og folk finder den hvis de googler dig.
  • Husk: alle status-opdateringer bliver indekseret i Google. Så skriv ikke noget som på nogen måde kan misforstås eller andet. Brug gerne keywords eller søgetermer i dine opdateringer - det vil påvirke din SEO på lang sigt.
  • Når din side er klar, så start med at spørge alle dine venner, gerne enkeltvis om de ikke vil være medlem. Der er en chance for at de har nogle venner, som finder din side interessant. Og deres 'synes godt om' er så godt som en anbefaling. Rigtig mange vil gerne hjælpe, og du kan højst sandsynligt også få nogle til at ligge den ud i en status.

Det var nogle konkrete tips til, hvordan du får din egen side til at komme godt fra start. Men hvordan sørger man så for at den bliver ved med at vokse? Der kan desværre ikke gives et endegyldigt svar, men jeg har nogle idéer og tricks som jeg selv har brugt.

  • Overvej om du burde lave en fan-side til dit produkt. Sælger du for eksempel mange L'evis bukser, så kunne du lave fansiden "Jeg <3 l'evis bukser".
  • Findes der allerede nogle eksisterende fan-sider, du kunne samarbejde med? Skriv til dem - og hør om I skal lave lidt reklame for nogle andre.
  • Lav en konkurrence på en anden fan-side, hvor folk skal tagge sig på dit logo, og melde sig ind i din side. Så er de med i konkurrence om et gavekort, eller noget i den stil.
  • Lav en konkurrence på din egen side hvor dine fans skal tagge sig på et billede, eller tagge din side i en status (ved hjælp af @)
  • Jo flere der kommenterer/synes godt om din status, som du skriver ud, desto bedre bliver den placeret i 'top historier' når man logger ind. Så gå altid efter flere mulige 'synes godt om' eller kommentarer .
  • Sørg for at det ikke kun er reklame. Giv dem også lidt tips og vejledning - noget som de ikke finder andre steder.
  • Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine tips og tricks. Har du et godt trick, som du har haft succes med, så smid det endelig i kommentarerne!

    UPDATE: I 2014 solgte Casper BilligeGolfbolde.dk og arbejdede videre med nye ehandelsprojekter. I 2017 startede han så Pandacig.dk.




    Webshop Shoporama



Brian 29/08/11 22:42

Hej Casper
Tak for den rigtig gode information med at håndtere facebook pages.
Jeg har selv lige startet en side http://www.facebook.com/pages/nowweb/199387233440141 og som det nok ses er jeg ikke nået de 25 personer endnu i likes.
Nu ved jeg hvordan det skal håndteres.

De bedste hilsner
Brian

1

Rosenstand 29/08/11 22:44

Det er flot gået! Og det er nogle gode tips, du kommer med. Kan hænde, vi skal give Facebook én chance mere...

2

Peter 29/08/11 22:45

Tak til Casper for de gode råd. Vores Facebookside er mildest talt gået død/aldrig kommet igang, så dette indlæg kommer jo vældig belejligt :-) Også tak til Morten, som er så venlig at dele...

3

Christian Jessen 29/08/11 23:15

Super fede tips, der er jo noget at komme igang med, når man engang kommer til det punkt at skulle skaffe flere fans / vedligeholde en Facebook side. Muligheder er der jo nok af.

Og til Hr. Vadskær: Nu har du jo fået dig en +1 knap; men hvad med et par "FB Like" og "Tweet" knapper også? ;-)

4

Morten Vadskær 29/08/11 23:24

@Christian - jeg vil overveje det, men skal jeg være ærlig så synes jeg de er grimme og tvivler på at folk bruger dem. Men den slags bør man jo bare måle på. Det kommer måske ;-)

5

Christian Jessen 29/08/11 23:29

Hehe, jamen hvorfor ikke en lille test så? Du kan jo både måle:
- Hvor mange der klikker (GA Events kan svjv tracke både clicks & likes/tweets)
- Hvor mange ekstra besøgende (smid GA tags på dine FB Like / Tweet links & mål det som kampagne effekt)

Jeg er ikke den klogeste inden for området, men vil vove at påste at din test vil vise positiv ekstra traffik fra Twitter & Facebook. Selv er jeg positivt overrasket over hvor meget effekt Facebook Like-knappen kan have på blog-indlæg. ;-)

6

Bjarke Klüwer 30/08/11 02:08

Super gæste-indlæg, Casper - Men hvad gjorde du mere specifikt for at Morten kunne få de ekstra 100 likes?

7

Simon Chercka 30/08/11 09:09

Gode nemme tips til at komme igang. Er helt enig med at langt de fleste virksomheder bør have en facebook side, og mere og mere ser man at reklamer linker direkte til denne i stedet for et corporate website.

Har lige en enkel kommentar i forhold til konkurrencerne. Der er en del regler på området der bl.a. gør at man ikke kan deltage i en konkurrence kun ved at tagge sig på et billede. Det er ikke hårdt håndhævet, men der er eksempler på store virksomheder som er blevet straffet for at overtræde dette.

Læs mere om reglerne her

8

Dorthe 30/08/11 10:44

Fine tips og trick.

Dog er jeg reserveret ang. dine anbefalinger af fortsat at bruge FBML.

Fra 1. oktober 2011 skal man have en Secure tab URL på sine Facebook tab pages. Sådan én kan du ikke ligge ind, hvis du bruger FBML. Efter alt sandsynlighed vil det medføre, at Tab Pages kodet i FBML ikke vil kunne ses overhovedet efter 1. oktober.

Og så er konkurrencer ikke kun ulovlige, når det drejer sig om at tagge. Facebook konkurrencer, der bliver kørt over væggen er forbudte - punktum. Konkurrencer skal køres over en tab, der er kodet i iFrame og derfor køres fra en anden server end Facebook.

Men som sagt (udover min to sure opstød), så har du helt ret.

9

Dennis Kjærgaard 30/08/11 13:05

Hej Casper

Tak for nogle gode konkrete råd!

Jeg har taget action på dine anbefalinger og brugt dine råd til at forbedre vores facebook side for Billigepokaler.dk

Det er jeg sikker på at vores 14 medlemmer (inkl. mig selv) bliver glad for ;)

10

Nicolaj Thomasen 30/08/11 16:17

Jeg vil også gerne give en øl, hvis du sender 100 likes til os :)

11

Dennis Kjærgaard 30/08/11 17:09

Hvem vil ikke det Nicolaj? For os vil det betyde en fremgang på 814% ;)

12

Ann-Christine 30/08/11 21:09

Tak for et rigtig godt og inspirerende indlæg.
Jeg har fluks opdateret facebooksiden til min blog og i aften skal facebook siden til shoppen opdateres.

Mht facebook/twitter likes, så har jeg sat en facebook "synes godt om" knap på mine indlæg på Valdemarsro. Det er ikke på hvert indlæg den bliver brugt, men hvis man klikker tilbage på siderne, så er der faktisk ret mange der bruger den - også på de helt gamle indlæg tilbage fra 2007. Men Morten du kan jo evt teste på om knappen virker bedst øverst eller nederst i et blogindlæg :-)

13

Jan 30/08/11 21:28

Nogen der ved hvornår der kommer gplus sider?

14

Dorthe Stricker 30/08/11 21:42

Google har sagt, at de vil komme før årsskiftet. Og de vil teste/tester på udvalgte virksomheder.

Så vidt jeg ved, er der endnu ikke kommet dato på.

15

Morten Vadskær 30/08/11 22:06

Vil lige pointere, at når Dorthe skriver, at noget på Facebook er "ulovligt" så er det sådan lidt ligesom matador-penge. I Danmark har vi nemlig ikke nogen "lov om Facebook-konkurrencer", så kører man den på væggen, så kan man altså hverken få bødestraf eller fængsel.

Det er muligt, at det er i strid med Facebooks interne regler (det skal jeg lade være usagt - jeg er Facebook-rookie). Det betyder, at man i værste fald kan blive smidt ud af Facebook. Har man 28 fans, kan man jo godt tage chancen. Har man 28.000 så er det vigtigt at man kender risikoen. Personligt har jeg det sådan at går den så går den. Men det er selvfølgelig relevant at oplyse om risikoen. Så tak til Dorthe for at påpege det (omend med et lidt fanden på væggen-ordvalg)

16

Dorthe Stricker 30/08/11 22:24

Det er rigtigt, at når jeg siger ulovligt, så er det facebook-ulovligt, jeg mener. Og tanken om, at man med kun 28 fans risikerer mindre er også helt sandt. Jeg har faktisk også på fornemmelsen, at Facebook ikke holder særligt godt øje med DK.

Men - og jeg ved godt, at jeg er "devil's advocate" - faktisk så befinder vi, der beskæftiger os med online markedsføring (og måske allermest, når det gælder markedsføring via de sociale medier) os hele tiden i en reel lovgivningsmæssig gråzone. Og det gælder hvadenten vi benytter apps. eller ej.

Desværre.

17

Casper Blom 30/08/11 23:08

Sikke mange kommentarer - tak folkens!

@ Brian - Cool! Nu har i et like mere. Få lavet et nyt banner :)

@ Rosenstand - ja, helt sikkert. Burde være potentiale for en del likes for BDstore.

@ Peter - ja, kom endelig igang. Der er mange hestepiger på FB, så der kan I helt sikkert samle en masse. Overvej evt. at lave nogle like-grupper om heste.

@ Christian - Det var så lidt :-) Og har også smidt Vadskær en besked om han burde få lavet en FB side for V4D5.

@ Bjarke - rent specifikt, så sendte jeg den i nogle af mine fan-sider, og så gik det ellers stærkt. Der kommer dog mere info om dette specifikt i et pottercut som kommer på inden længe :) Følg med på Twitter - @ibpotter

@ Simon - Fedt du er enig. Ja, jeg er godt klar over de mange regler - men jeg har endnu ikke selv haft problemer med det, eller hørt om andre danske virksomheder som har haft problemer med det.

@ Dorthe - beklager, der var jeg ikke helt opdateret ang. FBML. Jeg synes dog før FB har meldt noget ud, som så ikke har holdt. FBML er jo også officielt lukket ned nu.

@ Dennis - Cool! Så skal der nok komme nogle flere :)

@ Nicolaj & Dennis - smid en besked på Facebook eller Amino, så kigger jeg på det.

@ Ann-christine - fedt du kunne bruge mine råd - det er jeg glad for :-) Og jeg er også overbevist om at det er godt at de er integreret på ens blog.

@ Jan - ved jeg desværre ikke, men spørgsmålet er også hvornår brugerne er der til det.

@ Dorthe + Morten - ja, i det Pottercut som kommer ud næste gang så sidestiller jeg det med at overholde Googles retningslinjer. Det kan ret mange der lave SEO nok hellere ikke stå indefor. Og ja, har man et website der omsætter for millioner, så er man jo også mere påpasselig med sin linkbuilding. Og der kommer heller intet Google-politi.

18

Sarah Jarsbo 31/08/11 20:49

Super indlæg...
Jeg er dog i tvivl om, hvordan jeg får lavet et banner - kan du uddybe det?

Vh
Sarah

19

Ann-Christine 31/08/11 20:59

Du skriver bl.a om at oploade billeder, skrive tekst ved og smide et link på til hvor produktet på billedet kan købes.

jeg har forsøgt at lave et 'pænt' link, men det kan man ikke på facebookbillederne, eller er det bare mig ... :)

20

Casper Blom 31/08/11 23:11

@ Sarah - det skal du selv have lavet, eller hos en grafiker evt. Der er mange på Amino.dk der kan lave dem billigt.

@ Ann-chrstine - man kan ikke lave pæne billeder på Facebook-billederne desværre. Det jeg mente med produkterne, er det som jeg har gjort inde på BilligeGolfbolde.dk's FB side. Hop ind og kig på produkterne og se linket - så vil du vide hvad jeg mener :)

21

Ann-Christine 01/09/11 19:45

Det havde jeg nemlig set inde på din FB side, og tænkte nok at havde det kunnet lade sig gøre, så havde du haft det :) Det kunne ellers være lækkert, så kunne man også lave lidt kampagnesporing og komme endnu tættere på hvor salget fra facebook kommer fra.
Tak for svaret :)

22

Dorthe Stricker 01/09/11 22:11

Ann-christine

Du kan lave eller få lavet en facebook tap app. eller velkomstside, hvor du kan linke direkte ind til dine produkter og dermed også spore trafikken.

Man kan gøre som billigegolfbolde.dk, hvor app.'en leder direkte ind til hjemmesiden eller man kan lave en speciel "landing-page", der er designet, så den lige præcist passer til Facebook's rammer.

Du kan godt lave sådan én selv, der findes en hel masse gratis templates - f.eks. pagemodo (søg på "pagemodo" i Facebooks søgefelt og du bliver ledt direkte derhen) -, men du kan også få andre til at lave den for dig.

Jeg ved dog ikke, om pagemodos gratis templates kommer til at virke, når Facebook strammer op næste gang (d. 1.10), men de er i hvert fald ganske flotte.

Men det er et meget stort emne, næsten på størrelse med at få lavet en hjemmeside,men selvfølgeligt noget billigere.

23

Janus B. Christensen 02/09/11 00:18

De ting Casper kommer med kan jeg støtte op om er de mest elemæntre ting for succes med en Facebook-side. Specielt det med at lave sider til f.eks. L'evis bukser har et kæmpe potentiale på den lange bane. Kommer med et eksempel længere nede fra vores egen forretning.
At det så ifølge Facebook ikke er tilladt at lave konkurrencer på væggen, tagging konkurrencer etc. længere er et gamble man må tage. Ellers er der altid apps.

Men inden jeg lige kommer til hvordan vi over den sidste måned, så vil jeg lige dele med jer et utroligt motiverende stykke gratis værktøj. Navnet på det er Wildfire Social Media Monitor
WSMM kan simpelthen måle for dig hvor hurtigt du vækster din side og sammenligne det med dine konkurrenter. Se det er noget der giver blod på tande, når du kan se at du vækster over dobbelt så hurtigt som din nærmeste konkurrent!.
Note: Du kan sågar også få dem til at overvåge dine egne twitterfans og dine konkurrenter + få dem til at sende dig en komplet og super let læselig rapport én gang i ugen. (Se feltet til højre på siden)

Ekstra tip: Wildfire App har faktisk også en gratis Facebook iFrame app, som er hvad man bør benytte som "Fan gate": http://iframes.wildfireapp.com/

Siden den 1. juli, har vi på vores BodyMod.dk side (for tatoveringer) fået +7.500 fans og der kommer en hundrede nye til hver dag. Yes, det er some powerfull shit!
Se mere her

Men hvordan gør man så det? For os var svaret en app-styret konkurrence, fan gate + brug af vores andre Facebook-sider.
For allerede for et 1-2år siden gik vi i gang med at bygge sider som bare kunne ligge og samle fans til når de engang skulle i brug.
Den største med over 47.000 fans kan ses her
Pretty damn simple når man har et forum der omhandler tatovering ikke?

Håber mine 2cents kunne give et godt eksempel på hvordan man kan vækste sider eksplosivt.

Happy FB fan hunting ;)

24

Casper Blom 02/09/11 15:05

Fedt tip, Janus - og godt arbejde :-)!

Satme flot hvis i kan vækste med ca. 100 fans / dagen!

25

find clausen 05/09/11 09:36

Hej fint tip, det kunne jeg ikke finde andre steder, gad vide hvorfor det ikke står skrevet om det under profil ?

Når jeg lave et link til facebook siden, eller hedder det profilen, og klikker på det, så kommer der et logo man skal klikke på for at komme videre.

Hvordan undgår man det ?

26

find clausen 05/09/11 09:41

Hej igen - fandt ud af det den skulle bare have en target="_top" ...

:-)

27

find clausen 05/09/11 09:49

Det er så alligevel ikke godt nok, for når jeg er logget ud på Facebook, så kan jeg ikke se andet end profilen fra linket, hvad er der galt og hvorfor er FB så besværlig :-(

28

Morten 09/09/11 02:23

Hold da op nogle gode råd! De må helt sikkert testes af meget snart!

29

Mikael Rieck 09/09/11 07:49

@Casper, når du skriver at man kan få lavet en prof. side for 1000 kroner, hvem vil du så anbefale at man bruger.

Super fedt indlæg i øvrigt.

/Mikael

30

Bo 09/09/11 08:43

Tak for de gode tips. Er selv igang med at forsøge mig med Facebook, men har endnu ikke for alvor fået hul igennem, så det var dejligt med nogle brugbare og konkrete forslag.

31

Steen 09/09/11 09:24

Tak for en masse gode råd..

Cool flash ting du har... Gir det nogle salg?

32

Casper Blom 09/09/11 10:22

@ Clausen - er ikke helt med på hvad du mener? :-) Send evt. mail på mail@casperblom.dk

@ Morten - fedest!

@ Mikael - tak skal du have. Jeg anbefaler at hive fat Emil kroer - ek@partnerdesign.dk

@ Bo - godt at høre.

@ Steen - nej, gør det faktisk ikke. Så den bliver også fjernet nu her, og så smidt en standard FMBL side ind.

33

Mikael Rieck 09/09/11 11:07

Takker. Jeg tager fat i Emil.

34

find clausen 10/09/11 14:39

Jeg kan ikke lave et link fra sacrum.dk der åbner på Facebooks væg.
Har lavet et brugernavn på FB så man kan linke:
http://www.facebook.com/sacrum.dk
men hvordan kommer jeg til væggen, uden at skulle logge ind, det er den er interessant.
Dette fungerer ikke:
http://www.facebook.com/sacrum.dk?sk=wall

Hvad skal man så gøre for at åbne som denne

Det er vist noget med at finde et ID, men hvor ???????

venlig hilsen
find clausen
www.photopress.dk


35

Casper Blom 11/09/11 14:22

Hej Clausen.

Du kan ikke sammenligne de to, da det nederste er en gruppe. FB fjerner dog snart disse, så sider er altid at foretrække af flere årsager.

For at få folk til at lande på væggen skal du gøre følgende:

1. Tryk på rediger side/edit page i højre hjørne, når du er inde på din side
2. Tryk på *Manage Permissions*/*Rediger indstillinger*
3. Så i den tredje drop-down, står der *Default landing tab*/*Landingside*. Der vælger du så væggen, wall eller hvad den hedder.

Så lander de fremover på din væg. Men hvad er årsagen til de skal lande her? I de fleste tilfælde vil du få mere ud af en landingpage til dine besøgene.

36

find clausen 11/09/11 15:19

Tak, men nu er det ikke mig der vil på facebook,
og jeg har ikke styr på om bruger vil ha' en landingside.

Her er ikke det du foreslår. I øverste højre hjørne findes Konto > rediger venner o.s.v. og i øvrigt snakker den her version af FB dansk, men din snakker engelsk tilsyneladende, det skulle dog ikke gøre den store forskel :-)

Kan godt finde Manage Permissions hvis jeg søger på FB men den kan jeg ikke bruge til noget ......

hmmmm

37

find clausen 11/09/11 15:39

Hvad er det I laver med url'en på flere links her fx:

http://www.v4d5.net/blog/www.photopress.dk

Ikke smart !!!

38

Casper Blom 12/09/11 08:56

Hej Clausen,

Ja, det er jo forskelligt hvilket sprog ens konto er på.

Du skal ikke søge på Manage Permissions.

Du skal trykke 'Rediger side' og derefter får du dette skærmbillede

Så trykker du på den jeg har klikket på. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder på dansk.

Så står der 'default landing tab', hvor min er sat til 'vores shop'. Her vælger du så bare væggen.

Håber det hjalp dig.

Forstår ikke lige din sidste kommentar.

39

Frank Rasmussen 14/09/11 13:27

Hej Morten & Casper.

Helt fantastisk læsning, har netop redigeret min egen fanpage (har kun 44 likes) men du har jeg squ købt 500 followers på nettet og lavet mit banner i 180x540.

Glæder mig til at integrerer resten af dine tips på min fanpage.

Tak for en rigtig god blogpost :-))

Keep Up the good work!

40

Frank Rasmussen 14/09/11 14:51

Hey jeg vil da lige have min fanpage url med hvis det skulle give nogle kommentarer :-)

Besøg os på facebook

Mvh
Frank

41

Lars Skjoldby 17/09/11 01:09

Bare til info så behøver man ikke længere 25 likes for at lave en personlig URL.

42

find clausen 17/09/11 09:40

Fint det har jeg også opdaget, så nu vil jeg gerne ha' alle "kommentarer" flyttet over på den side, hvordan gør man det.
Der er IKKE megen hjælp at hente på FB.

venlig hilsen
find clausen
www.photopress.dk

43

find clausen 17/09/11 09:41

BTW, hvordan lave man unsubscribe til denne blog ?????


venlig hilsen
find clausen
www.photopress.dk

44

find clausen 17/09/11 09:43

Nu får man også en mail, når man selv skriver. Har I styr på det ???


venlig hilsen
find clausen
www.photopress.dk

45

Morten Vadskær 19/09/11 08:24

Find, jeg har fjernet dig, så du ikke får flere mails. Har du styr på om du vil ha' mails eller ej?

46

Kristian Pedersen 28/09/11 18:26

Vi kunne gøre meget mere ud af facebook end vi gør, men en af de ting vi har brugt for at skaffe flere et par gange, er at give X antal kroner til en af de organisationer vi i forvejen støtter, pr ny fan de eksisterende samler. Vi får en ny potentiel kunde, og skraber samtidig lidt penge sammen til et godt formål. Dette holder vi så åbent i nogle dage, og skriver løbende hvor meget der er samlet ind, for ekstra motivation.

Vi holder desuden løbende nogle auktioner der starter fra 1 kr. Det plejer at give høj aktivitet på siden.

47

Tommy Mikkelsen 04/10/11 20:37

Efter at have brugt facebook.com, både for sjov samt også erhvervsmæssigt i snart 4 år, så er det vigtigt at man bruger dette medie korrekt.

Jeg mener, at man som virksomhedsejer skal være på facebook.dk / samt få dit user name.

Jeg har nok lavet 100 forskellige sider, for mange forskellige firmaer, og nogle har held og andre har ikke held, men jeg tror det står og falder med hvor meget tid man bruger på facebook.com. ( Bruger man fx. kun 2 timer på seo, så får man heller ikke værdi af det )

Men lad nu være med, at tænkte på man skal bare have en masse synes godt om personer. Det er mere vigtigt, at finde de rigtige personer.. ( og det er svært )

Men det vigtigste ved en god facebook side, ikke hvor fint og smart den ser ud, men at man gør den interaktivt. Altså man spørger brugerne om råd, får brugerne til at finde nye produkter ovs. Dette giver aktivitet på facebook siden, samt at der kommer liv på hjemmeside / webshoppen.

Og tænkt på hvordan dine kunder!... Gider de have at du skriver hver aften, engang om ugen eller hver mdr..

Jeg tror personligt, at facebook er kommet for, at blive og vil blive et vigtigt værktøj når brugerne skal købe produkter i fremtiden.

48

Casper Blom 04/10/11 21:23

Helt enig i dine kommentarer, Tommy!

Mange anbefaler bare at man KUN har de rigtige folk, hvor min holdning er at man ligeså godt kan have så mange som muligt (men stadig sigte efter kunder, og ikke fans).

Og ja, som alt andet markedsføring gælder det jo om at sætte sig i kundens sted, og så føle efter hvad de bedst ville synes om, og som konvertere dem til kunder..

49

cujino 13/11/11 19:50

de har vist fjernet det med de mindst 25 fans for at kunne få personlig URL (har selv prøvet da jeg oprettede min side i fredags).

50

Casper Blom 29/01/12 07:24

Det er ikke fjernet 100 % endnu, det kommer an paa hvilken branche du opretter den i, altsaa hvilken slags side.
Har dog endnu ikke en komplet liste over hvilke der kraever det, og hvilke der ikke goer. Men det er fedt :)

51

Michael Rurup Andersen 29/01/12 23:10

Fed artikel og der er nogle lærerige kommentarer imellem ligeledes - Meget enig med Tommy (det handler ikke om kvantitet men kvaliteten af de fans man har). Husk også iøvrigt at holde tungen lige i munden med alle de opdateringer Facebook løbende laver.

52

Casper Blom 01/02/12 04:32

Selvfolgelig handler det ogsaa om at faa de rigtige fans, men jeg vil til enhver tid foretraekke at have 50 gode fans og 500 daarlige, fremfor blot 50 gode fans.

Enhver logisk sans vil pege paa at folk søger hen, hvor andre folk er. Derfor er det ogsaa vigtigt at have et flot tal af antal fans.

53

Lasse 28/02/12 21:50

Mange tak Casper! kunne overhovedet ikke huske hvordan man lige fik lavet en clean URL. Resten af artiklen er super flot iøvrigt.

54

Pia 01/03/12 11:28

Hej
Tak Casper...

Men jeg kan altså ikke få det til at virke... Har fået oprettet vores username, men stadig linker den bare til facebook´s login side.

facebook.com/Gomadtilboern er vores link.

Kan du hjælpe mig?

Med venlig hilsen Pia Petersen - Go´mad til børn

55

Casper Blom 02/03/12 09:05

Hej Pia og Lasse.
Glad for at I kan lide det! :-)

Pia - når jeg går ind på www.facebook.com/Gomadtilboern så ryger den direkte ind på jeres side.

56

dannie 22/03/12 14:59

Tak for de gode og konkrete raad :)

57

klaus 03/04/12 00:21

Et super godt indlæg.
har ikke gjordt mig detstore i facebook, men kunne davære man skulle give det en chance.syntes bare facebook er blevet for meget reklame så bruger det egentlig ikke mere.

58

Mikkel Fagerli 30/04/12 08:37

Hej Morten og alle jer andre.

Hvordan er det at jeg får det store banner på siden?

59

Mathias Bak 30/04/12 09:11

Facebook har ændret layout på sider, til det nye timeline-layout.
Banneret i toppen kan være 851x315 og hedder coverfoto. Udover det har du et profilbillede som bør være kvadratisk.

60

Jonas 10/05/12 11:19

Hejsa vi er i gang med en gruppe men vil gerne lave det som ''syntes godt om'' vi er bare lidt i tvivl vi bruger linket: http://www.facebook.com/username/ det går ikke ind over vores brugernavn vel? Det opretter bare en side?Eller hva?

61

Thomasbigum 10/05/12 11:39

Grupper kan ikke få et unikt username..

Det er facebooksider som kan det, dvs det du vist kalder "synes godt om". (personlige profiler kan også)

Har du en gruppe og vil lave den om til en side, er du i en blindgyde. Start en side op, og fortæl i gruppen den findes. Når der er 25 der synes godt om kan du gå til /username og bede om unikt username/hjemmesideadresse
Www.facebook.com/ordeduselvvælger

NB Titlen/overskriften/navnet på en facebookside har ingen sammenhæng med dette username. Username relaterer kun til www.adresse.

Min er facebook.com/thomasbigum

.. Men titlen/overskriften/navnet på siden er "professionel håndtering af FB - med ekspert Thomas Bigum"

Din opgave.
Start en side her
Tal om den.
Nå op på 25,
gå til facebook.com/username

Held og lykke

62

Anders Pedersen 10/05/12 11:44

Bigums beskrivelse er næsten rigtig, bortset fra at du IKKE behøver de 25 likes mere. Det var kun i "gamle" dage....

63

Henrik Andersen 10/05/12 12:32

Bigum har nu ret. Det kræver stadig 25 likes. Der er dog tilfælde hvor nogen kan få et username uden. Men regn som hovedregel med at du skal have 25 likes før du kan sætte dit username.

64

Lene 10/05/12 12:44

Rart at vide - mange tak!

65

Jesper damm 13/05/12 14:47

Hej :-),

Nu skal jeg da bare til at igang, fedt indlæg.

Hilsen
topbeskæring.dk

66

Gert Brudthagen Olesen 13/05/12 15:11

Hej

Har tænkt meget over facebook reklame/profil men ikke helt haft fidus til den, og bruger heller ikke min egen profil ret meget, men kan se at det godt kan svare sig. Golboldene ser jo super ud. Så nu prøver jeg den af, skal man ligge et link fra sin egen hjemmeside til facebook siden, og kan man rette/fjerne indlæg skrevet af andre på facebook siden? Mest fordi jeg har set hvordan mine egne unger bruge facebook negativt ift. Hinanden.

Hilsen Gett

67

Henrik Andersen 13/05/12 20:11

Hej Gert,

Du kan fint slette kommentarer folk smider på din Facebookside. Men er det en negativ kommentar på dit produkt er det måske bedre at gå i dialog med folk om hvad problemet er og så få den ud af verden i stedet for at ignorere og bortcensurere folk.

Dermed ikke sagt man skal finde sig i alt - man kan både markere indlæg som spam eller slette dem helt og man kan også blokere folk fra ens side.

Alternativt kan man opsætte siden så folk ikke selv kan lave opslag man alene kommentere på dine opslag.

Så kort svar, man kan godt slette.
Langt svar er at jeg synes man skal passe på med at slette alt negativt, det vil hurtigt falde tilbage på dit produkt og måske give en større grad af negativ omtale der spreder sig ud på folks personlige profiler og så kan du ikke længere styre det. Skriver de negativt på dit produkts sige kan du trods alt stadig styre det ved at være i dialog med dem og finde ud af hvad problemet er og udbedre dette så du får en glad kunde der så ender med at skrive positive ting på deres egen profil :)

68

Sabrina Friedrichsen 13/05/12 20:37

Jeg kan kun få mit link til at ligge et sted på min facebookside..
Hvordan får du dit til at ligge under "websted" el "om"?
Og de andre steder linker de kun til facebook siden igen, i stedet for at komme til min egen side??
Så vil jeg også gerne høre mere om hvordan man laver en fanside?? Og hvordan man kan lave en konkurence med at like siden for at vinde? Forstår slet ik opbygningen... :-/

Hilsen
Sabrina

69

Henrik Andersen 13/05/12 20:55

Hej Sabrina,

Du taler om både facebookside og fanside som var det to forskellige ting?
Det er det samme. Der findes kun tre muligheder på Facebook og det er enten en profil, sådan en må man kun have som privatperson og den må ikke bruges til at føre erhverv fra. Så er der grupper - det er som regel for studiekammerater, folk der erfaringsudveksler og den slags. Og til sidst er der sider. Det er sådan en som bl.a. Casper Blom har lavet for golfboldene.

Når du redigerer din Facebookside kan du udfylde en lang række oplysninger, det er blandet så i feltet om du kan skrive din webadresse ind hvis du ønsker det.

For at lave en konkurrence skal du være i stand til at lave Facebookapplikationer. Det kan du enten selv kaste dig over hvis du kan lidt kode eller du kan købe dig til det ude i byen.

70

Sabrina Friedrichsen 13/05/12 23:05

Dejligt med et hurtigt svar.... Ok, troede fansider var noget andet :) Når jeg udfylder alle de felter under oplysninger og info om siden, kan jeg bare ikke få mit sidenavn promoteyourself.dk til at blive et link... Det blir bare ved med at stå med sort og man kan ik klikke på det så det føre direkte til min side... Selvom jeg forsøger mig med http:// først.... Hvad kan jeg gøre der? Så at Casper Blom havde et direkte link i hans beskrivelse, på hans side...

Sabrina Friedrichsen

71

Mathias Bak 14/05/12 10:26

Hej Sabrina.
Du har mellemrum efter http://.

Mvh
Mathias Bak

72

Sabrina Friedrichsen 14/05/12 11:50

Hej Mathias,
Tusinde tak... Tænk det bare var derfor... Har prøver alt andet :-)
Super tak tak

Sabrina Friedrichsen

73

Jeff Beekhuis 15/06/12 13:39

Tusind tak for et fedt indlæg. Der er rigtigt meget god information, som jeg kan bruge. Jeg sidder selv og er igang med at markedsføre min hjemmeside golfboldeshop.dk.

Her sælger vi brugte golfbolde, ligesom din case. Vi er meget inspireret af dine fremgangsmåde og håber på at kan få ligeså stor succes. Det bliver et spændende projekt og vi ser frem til nogle store udfordringer på det danske marked.

Hvordan har du klaret dig så godt? Har du planer om at prøve det af i udlandet også?

74

Golfboldedrengen 15/06/12 13:46

Hej Jeff.
Tak for din ros.
Hvis I gerne vil have lige så meget succes som mig, så skal I nok stoppe med at kopiere mig i hvert fald. Så længe I går i mine fodspor, bliver I i hvert fald aldrig nummer 1.

Jeg har masser af planer, men med den dagsorden du ligger for dagen har jeg ikke lyst til at dele dem ;-)

Du er velkommen til at sende en mail, hvis du skal have uddybet noget af det, så vi ikke fylder det gode blogindlæg her op med en masse uinteressant for de andre.

75

Anders Helbo 05/07/12 20:32

Hej Casper
Tak for et utrolig inspirerende indlæg. Det er helt klart nogle tips som jeg vil bruge til Aarhus Innovation på Facebook. Takker!

76

Martin Hoffmann 27/08/12 22:53

Har lige lavet en facebook side facebook.com/krudtkongen og vil nu prøve dine tips af..

77

Mikkel Amby 25/09/12 09:46

Vi arbejder med chiptuning, og har også kunnet bruge dine råd, det er fedt du hjælper med det her online!.

Tjek eventuelt vore facebook side om chiptuning www.facebook.com/Stage3.dk
Hvis du har flere råd, er du meget velkommen til at kommentere derinde.

1000 Tak!

Mikkel Amby - Stage3.dk

78

Lasse 01/11/12 18:14

Hej Casper.

Dit indlæg er lidt af ældre dato efterhånden. Men dine råd er stadig rigtig brugbare.
Noget jeg selv har haft held med er at jeg som webshop, giver ting ud. F.eks, hvis jeg har en webshop om golfbolde, så kunne jeg finde på at skrive "Køb 10 golfbolde - og få en pakke tees med helt gratis" i en statusopdatering. Det er virkelig noget der kan skaffe likes og ikke mindst kunder.

79

Anne 04/01/13 13:02

Hej
Jeg ved man et eller andet sted kan justere sine facebook indstillinger, så man får opdateringerne fra ens likes - de bliver synlige i venstre side - nogen, der ved, hvor på facebook man redigerer?
Anne

80

Dennis Steiner Lind Jørgensen 04/01/13 13:55

Hej Anne
Mener du at gøre de kommentarer dine likers/SGO'er slår op på din side, synlige? I så fald kan du finde dem i boksen til højre, klikke på det lille kryds og vælge det der.

81

Rune Svenninggaard 15/02/13 18:53

Super god læsning. Jeg arbejder også rigtig meget med min fanside om sko og mode og forsøger at optimere denne. Likes er egentlig ikke et mål i sig selv, men målet bør jo være at lave noget indhold der giver likes. Det jeg ligesom der står ovenfor har opdaget er at konkurrencer virkelig er noget der dur, men Præmien skal være tilstrækkelig stor, ellers gider folk ikke.

Hvis man stiler efter at få flere "likes" glemmer man netop kvaliteten i ens side. Jeg ser tit og ofte kæmpe store fan sider men næsten ingen aktivitet fra brugernes side. Min tanke er at den menneskelige hjerne sortere spam/dårlig info fra. Så derfor husk kvalitet, gode spændende tekster, flotte billeder og tag kunderne i hånden og lad dem være et del af det hele.

Med venlig hilsen

Rune Svenninggaard
Youshoe

82

Karina Bech 25/03/13 09:48

Tak for super fine fif.
En jeg dog ikke har forstået er hvordan du har fået lavet siden "velkommen" Kan du forklare lidt nærmere?

83

Morten 27/05/13 12:57

Hejsa
Spændende indlæg, har aldrig rigtig fået hul på Facebook delen, men føler mig bedre klædt på nu. God ide med FMBL :)

84

Casper Blom 27/05/13 22:15

Hey Morten.
Tak for din kommentar :-) Jeg vil dog ikke anbefale dig at rode med FMBL nu. Det er desværre ret old school, ligesom indlægget. Jeg bør nok snart komme med en opdateret version..

85

Morten Poulsen 29/05/13 14:12

Hej Casper Blom
Tak for et godt indlæg, spændende læsning, selvom det er et par dage gammelt :) så lærte jeg nu stadig en del!

86

Tommy Mikkelsen 29/05/13 14:22

Altid dejligt at læse indlæg fra Casper Blom..

87

Trine 30/05/13 12:54

Takker for god information, der er stadig en del af det der er ganske brugbart, selv om "pages" er evolveret en smule siden inlægets oprindelse :)

88

Camilla 30/09/13 13:35

Jeg har oprettet en virksomhedsside til min far. Da han ikke har nogen fb profil oprettede jeg bare en virksomhedsside. Da jeg så ikke kunne invitere venner fra den (da der jo ikke var nogle + kunne ikke invitere) valgte jeg at oprette en side via min egen profil. Problemet er nu at man ikke kan rate den med stjerner eller anbefale den som man kunne da jeg oprettede den for sig selv!
Hvordan kan det være?
Jeg har stadig begge siderne, så kan jeg oprette en ny profil og knytte den første virksomhedssiden til den?

89

Annelise Huldgaaard 18/10/13 13:41

Hej Casper :-)
Jeg har lige oprettet en side på FaceBook.
Jeg undre mig over hvad forskellen på synes godt om og taler om er ?
Hvordan kan jeg se hvem der taler om ?
Hvorfor kan man ikke se indblik når ens side er en fællesside ?
Jeg har ledt FaceBook's hjælpeside tynd, men kan intet finde jeg kan bruget til noget.
Måske du kan hjælpe mig.

Her er link til min side:
https://www.facebook.com/HuldgaardDesign

På forhånd mange tak for hjælpen :-D

90

David Lorentzen 18/10/13 14:25

@Annelise,

Sikke en masse spørgsmål...... :-)

Synes Godt Om-tilkendegivelser er din sides "fans", som det hed før i tiden (og som alle stadig siger).

Taler om, at de mennesker som har interageret med din side, d.v.s. skabt historier (kommentarer, delinger, synes godt om opslag, etc.) i de sidste.... 7 dage, tror jeg. Ellers også er det 28. Nej, det er vist 7.

Du kan ikke se hvem der "taler om" - kun ud fra den aktivitet der er på siden, hvor du jo kan se hvem der trykker synes godt om, kommenterer o.v.s.

Du kan godt se indblik på fællesskabssider, men du har ikke nok fans. Du skal have 30... Eller også er det 50.... Jeg er ikke så god til at huske tal! :-D

Mvh

David Lorentzen,
Socialization

91

Annelise Huldgaaard 18/10/13 15:28

Tusinde tak for hurtigt svar David :-)

Lige et tillægsspørgsmål ;-)
Hvorfor kan man ikke se dem der "synes om" hvis de IKKE er ens venner ?

Hilsen
Annelise

92

Søren 09/11/13 22:36

Hej Morten

Det er åbenbart ikke længere tilladt at bruge special symboler som hjerter eller

93

Jacob 18/11/13 17:33

Hej.
Vi ville også lige skrive tak for et godt indlæg og gode kommentarer folk skriver til det.
Vi er en veletableret firma siden 1986 med faste kunder, dog må vi jo indse at nye kunder idag finder deres håndværker på nettet.
Derfor har vi også oprettet en facebookside.
Udover det så må vi jo også indse at der er pænt svært at få folk til at "klikke" på vores facebook side, men vi kan jo se at folk følger med selvom de ikke har "synes godt om".
Tak for go' læsning.

Vi ønsker jer alle go vind med jeres sider:)

www.facebook.com/prfugningaps

94

Maria 10/03/14 13:44

Hej!
Håber det er ok at stille et spørgsmål!
Når nu vi er ved facebook - har lavet mig en side med min unika-keramik og kan ikke se det nogen steder: Hvor kan jeg se hvem der "liker" min side??
Tak for hjælpen...

95

Jakob Faust 11/03/14 09:01

@Maria - Hvis du går ind på din side kan du oppe i toppen i dit "Admin Panel" vælge "See Insights". Her får du data omkring de folk som har liket din side, hvor de er fra, aldersgruppe, køn, etc. ? Var det hvad du søgte? :-)

96

Jakob 11/03/14 09:02

- Klik på din sides navn i menuen i højre side
- Klik på notificationer i toppen, lige under 'Administratorpanel'
- Her skulle du gerne kunne se hvem der liker siden, samt dine opslag.

97

Bigum 11/03/14 09:19

Dette spørgsmål kommer typisk når man har lavet en konkurrence "vi trækker lod blandt alle vores likers"...

Hvis det er din udfordring Maria, kan jeg nedtrykt fortælle, at du ikke kan få listen med navne over dine likers.

Der er en lille ting, der hedder privatrettigheder, som gør at firmaer ikke kan se (totalt set), hvem der liker siden.

Kun via engagement kan man se... Eller ved at se dem én ad gangen, når de liker.

Man kan se nye likers på den officielle page admin app til telefonen

.... men altså ikke se en samlet liste

/biggs

98

Jakob 11/03/14 09:42

@Bigum:

Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde stedet, men det har været muligt for ganske nyligt. 100%

99

Anne Keiding 11/03/14 10:14

@maria, @bigum og @jakob

Når du får en notifikation om en ny fan, kan du via den komme ind og se en liste over dine fans. Jeg er admin. på nogle mindre sider med under 500 fans, og der virker det, jeg ved ikke om funktionen forsvinder for større side med mange fans - eller om den viser alle.

Jeg har ledt efter funktionen andre steder i admin panelet, men det er kun via notifikationer om nye fans, man kan komme ind til den.

100

Jakob 11/03/14 10:58

@Anne Keiding
Kan du beskrive hvad man klikker for at finde det?

101

Anne Keiding 11/03/14 11:07

@jakob

Gå ind på din side, tryk på notifications i øverste venstre side, så de seneste notifikationer vises i stedet for de seneste posts. Hvis der er en notifikation om en ny fan skal du trykke på den - og voila, så er du inde på en liste over dine fans.

Hvis der ikke er så nye fans at du kan se notifikationer om det i panelet, kan du trykke "See all" og komme ind på en liste der går lidt længere tilbage i tiden. På denne liste skal du trykke på tidsangivelsen for at komme ind på listen over fans (den nye fans navn er et link til hans profil og din sidees navn er et link til din tidslinje, men den grå tidsangivelse er et link til listen).

Hvis du ikke har fået nogen nye fans i løbet af den sidste uge eller to, må du få en af dine venner til at synes godt om siden, så du kan komme ind på listen.

Håber det var til at forstå, det havde nok været lidt nemmere med nogle billeder :-)

102

John Søgaard 01/05/14 21:21

Tak for indput...

Jeg har forsøgt at bruge en masse af dine råd..

https://www.facebook.com/viniringsted

103

Søren 17/06/14 11:32

Selv i 2014 kan en rookie bruge disse gode

Havde en facebook side liggende i lang tid uden at bevæge den, det er nu tid til at få lidt liv ind på den, så der kan komme lidt opmærksomhed.
Tak for de gode råd.
Facebook www.facebook.com/luxmondo
web www.luxmondo.dk
Jeg har et spørgsmål, er det muligt at lave en link til sin LinkedIn company page på facebook, evt ved siden af de andre knapper, som jeg febrilsk prøver at lave.

/Søren

104

Runner 05/07/14 13:24

Hejsa Casper.
Tak for den rigtig gode information med at håndtere facebook pages.
Jeg tror at Runner skal nok blive samlingssted for Løber.
Runner er en side med test af løbetøj, sko og løberuter.
Runner er også en side med forslag til løbetøj, sko og løberuter fra ander facebook brugere.
Jeg har selv startet en side Runner . https://www.facebook.com/#!/pages/Runner/533624413427737?ref_type=bookmark
Nu ved jeg hvordan det skal håndteres.

De bedste hilsner
Runner. Facebook.

105

Marianne Ottosen 17/09/14 08:51

Min svigersøn har for et års tid siden oprettet en facebookside for min datter - hun har en forretning. Jeg har overtaget at holde siden ajour. Jeg skal nu oplyse på siden, at den er ferielukket en uge. Jeg kan overhovedet ikke komme ind og ændre noget. Jeg kan forstå på ham, den er oprettet via hendes personlige side, skal jeg gå den vej indover for at kunne give disse oplysninger. Jeg har overhovedet ikke problemer med at indsætte billeder og kommentarer hertil.
Håber meget at kunne få hjælp
Mvh
Marianne

106

Jakob Faust 17/09/14 09:11

@Marianne Ottosen, kan du give et link til siden?

107

Mads Køhler 29/10/14 15:57

Tak for en god artikel Casper! Gode imputs, som jeg vil tage med i opbygningen af fashionhero.dk

108

Mathias 22/01/15 11:49

Tak for en superfed artikel. Der er nogle rigtig gode tips. Arbejder selv med megashopping.dk i øjeblikket og kan helt sikkert bruge mange af de gode råd til facebook-siden.

109

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er seks + et? (skriv tal - ikke bogstaver)