Få selv styr på, hvad Facebook viser, når du deler en side

Når man deler et link på Facebook, så trækker Facebook nogle informationer fra ens site og viser i strømmen.

Den information, der bliver vist, trækker Facebook fra din side. Nogle gange bliver det kønt... andre gange lidt neutralt og nogle gange helt katastrofalt.

Lad os starte med et eksempel. En af mine venner delte forleden dette link til en udlejningshus

Et skidt eksempel

Eller hvad med sådan et appetitligt link, når man deler en bolig fra en af landets største ejendomsmægler-kæder

Tsk tsk tsk

Når jeg deler mit sommerhus i Hune (du kan godt leje det), så ser det sådan ud:

Et bedre eksempel

Nå... For at styre, hvad Facebook skal vise, skal du benytte en protokol, der hedder Open Graph. Kort fortalt så laver du din hjemmeside til et open graph objekt ved at tilføje lidt metadata. Og det er ikke svært, så læs med ;-)

På din hjemmeside skal du have tilføjet lidt metadata. Allerførst skal du tilføje det med fed her

prefix="og: http://ogp.me/ns#">

Der udover skal dette føjes til i din sides header

Når du har tilføjet det, skal du lige teste, at det ser ordentligt ud. Det gør du her.

Og så er der lige to bemærkninger:

1. Facebook cacher din sides information. Det betyder, at hvis du har delt siden, ændrer (eller tilføjer) dine open graph data, så vil Facebook stadig vise de gamle oplysninger. Du "renser" Facebooks cache, ved lige at køre siden igennem debug toolet igen.

2. Facebook respekterer ikke altid det billede, du beder den hente. Den vil ind imellem skrive, at opløsningen er for lille, selvom det ikke er tilfældet. Det er min erfaring, at hvis du sørger for at dit billede er kvadratisk (altså f.eks. 400 x 400 pixels), så skal Facebook nok snuppe det.

Det var alt (bemærk at du kan bruge det her på meget andet end hjemmesider, f.eks. også lyd og video.

Her finder du Open Graph dokumentationen fra Facebook selv.

Har du en WordPress blog, kan du hente dette open graph plugin til WordPress for at styre, hvad Facebook viser på din WordPress blog.

Og her finder du den officielle side for Open Graph protokollen.

Til slut vil jeg bare opfordre til at sætte dig forrest på knallerten, så du styrer, hvad der skal vises, når folk deler din side.




Webshop Shoporama



Michael Roscoe 23/05/13 10:21

Godt og relevant indlæg Morten!

Som tillæg, så kan man nemt ændre titel+beskrivelse i linkboksen, blot ved at klikke på dem inden man trykker "Del" hvis det blot er til et enkeltstående tilfælde man ønsker at ændre teksten.

1

Morten Vadskær 23/05/13 10:24

Tak, Michael. Fint med de yderligere oplysninger, men vi vil jo gerne kunne styre det, når andre deler en side (og at dømme ud fra mine venner på Facebook, så benytter folk ikke den mulighed).

2

Michael Kjeldsen 23/05/13 10:31

Jep, det kræver faktisk ikke mere - det er pænt enkelt :-)

3

Michael Roscoe 23/05/13 10:36

Det har du helt ret i, burde nok have uddybet "enkeltstående tilfælde" ..
Jeg tænkte her som en nødløsning, hvis man ønsker at dele fra medier man ikke selv kan kontrollere :-)

4

Morten Vadskær 23/05/13 10:38

Det er et godt tip, Michael Roscoe.

Men som sagt er jeg her interesseret i at styre vores egen side ;-)

5

Søren Kottal 23/05/13 21:03

Er eksemplet med Home ikke nærmere, fordi Facebook ikke har "opdaget" linket, da brugeren skrev opdateringen? Der er jo ikke link-farve, hvilket der plejer at være i min strøm. Eller er det et eksempel opfundet til lejligheden?

6

Morten Vadskær 23/05/13 22:09

Nej Søren, det var nu ikke konstrueret. Har lige prøvet med en anden bolig fra home og det ser godt nok ud. Jeg valgte bare Home fordi jeg tidligere har bemærket, at det så dumt ud, når netop deres boliger blev delt. Men prøv evt. at tage en bolig fra Nybolig. Den er ikke køn.

7

John Hilmer Hansen 07/11/13 15:18

Gode oplysninger der er beskrevet så det er til at forstå. Men der røg så den aften :)

8

jonas 18/08/14 18:45

Godt, kort, nemt informativt

9

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er tre + fem? (skriv tal - ikke bogstaver)