02 Sep 2008 09:27
6 kommentarer
Der har længe gået rygter om en Google browser - kaldet gBrowser, men indtil nu er der ikke sket meget i sagen. I går kunne Philip Lenssen på Blogoscoped så afsløre, at han havde fået materiale omkring Googles nye browser - nu kaldet Google Chrome.
Google Chrome bliver - surprise - open-source og baseret på Webkit-motoren.
Der udover vil Google flytte lidt rundt på vores faneblade (ikke rigtigt, den store revolution).
Og ligesom den nye Internet Explorer, der har en inPrivate-funktion, så kommer Google Chrome også med en funktion, der gør at du kan surfe helt anonymt uden at efterlade sig spor på computeren. Google skriver, at det er i tilfælde af, at man vil købe en gave, der skal være en overraskelse..??!!.. Jeg synes normalt, at Google har et meget realistisk billede af verden. Det er selvfølgelig til hvis du skal internetdate og surfe porno, men det andet lyder pænere.
Mere interessant bliver det, at de vil inkludere en ny JavaScript-motor kaldet V8, som de håber bliver lynhurtig. I Firefox 3 arbejdede man også meget på at forbedre JavaScript-hastigheden - det er nok et faktum, at JavaScript er kommet for at blive.
Nå - det er vist ved at være tid til nogle links:
Kilden: Google browser annonceret på BlogoscopedGoogles egen tegneserie-beskrivelse af Google Chrome
Jeg glæder mig meget til at se, hvad Google kan bidrage med på browser-fronten, omend jeg tror, det bliver svært at gøre det bedre end Firefox.
Velkommen til, Frank.
Ja - det bliver meget spændende. Det lader til, at Google med Chrome vil integrere browseren langt bedre med operativ-systemet.
Allerede i morgen skulle man kunne hente en beta-version til Windows. Så jeg surfer nok Windows i morgen ;-)
Google U'Ahkbar som vi siger her i Himmerland :-)
Det passer den gamle her fint, at der i Google jeg har en del aktier - og ikke i Cuil f.eks. Nemlig! Jeg glæder mig til at se dyret!
- og tak for sidst, Vakse Viggo. Det var rigtigt hyggeligt :-)
Ha - det er vist ikke kun i Himmerland den lovprisning siges. Jeg bytter heller ikke mine Google-aktier til Cuil-aktier foreløbigt.
Jamen selv tak da. -Det var både hyggeligt og udbytterigt (i hvert fald for mit vedkommende).
Har spejdet forgæves efter en omtale af Google Chrome på de danske SEO-sider. Det er trods alt Google I drenge lever af... Nå men, de omtaler kommer vel i morgen, når den lovede beta-version af Chrome kommer ;-)
I vil vel hævde, at med Chrome så ved Google ALT hvad vi surfer, hvis jeg kender jer ret.
Der kommer helt sikkert omtaler - og måske også hos mig. Lige nu og her lurepasser jeg, for jeg gider ikke deltage i alt det der "måske" og "vist nok". Lad os få dyret downloadet og afprøvet - og så må vi se.
Selvfølgelig skal Chrome bruges til at indsamle brugeradfærd, som sikkert snart bliver en ikke uvæsentlig faktor i forbindelse med ranking. Naturligt nok...
Nå... Nu kom jeg til det alligevel: http://www.blog.concept-i.dk/google-chrome-google-browser/
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Frank Hellerup Madsen 02/09/08 12:17
Det bliver lidt spændende at se, hvad Google Chrome kan. Og ikke mindst at følge markedsføringsdelen.
Kan Google få flere IE-brugere til at flytte til en alternativ browser, eller vil de blot komme til at slås med Firefox om en uændret andel brugere af alternative browsere.