30 Jan 2009 14:45
20 kommentarer
@Mikael - Njah, Frank kan måske godt få det, som han vil ha' det. Skal bare lige finde ud af, hvordan det skal kringles.
@Frank - Det virker på den måde at hvis der kommer en ny kommentar til et indlæg, hvor du har noteret, at du gerne vil ha' en email, så får du en email. Men vil du gerne ha' en mail vedr. alle de indlæg, som du har kommenteret på OG som der efterfølgende er blevet kommenteret på? Det kan jeg nok godt klare (engang i 2011 er der vist plads i kalenderen)
Godt lavet Morten!
Løber den så bare databasen igennem og finder dem som har sagt ja til at få en mail med en loop?
Hvis det hul du finder i kalenderen i 2011 er stort nok, så kunne det være fedt at få korrekt timestamp på det primære rss-feed også. Det virker lidt mærkeligt at nogle af kommentarerne er lavet før indlægget er postet :)
Hov, det var ikke noget dybtfølt ønske. Størstedelen af kommentaraktivitet sker jo alligevel på nye indlæg. Du skal endelig ikke bruge programmeringstid på det. Brug hellere den samme tid på at skrive indlæg :o)
Jeg var bare nysgerrig efter, hvordan din opdatering virkede - og hvor mange mails jeg kunne forvente. Min formulering var nok lidt spøjs, men bar præg af, at det var fredag eftermiddag.
@Frank - Fedt nok - så skriver jeg noget i stedet for at kode. Selvom det da er det mindste, man kan gøre, når nu jeg har givet folk muligheden for at få en mail. Well - jeg lader det ligge, som det er.
@Jacob - Jeg havde glemt alt om det timestamp på blog-indlæg. Så skulle det være fikset. Og ja - jeg gemmer email-adresser og blog-indlægget i en tabel og dén loopes bare igennem. Der er intet hokus-pokus i det. Jeg har skam registreret alle jeres email-adresser, når I har markeret det, men jeg manglede at få afsendt mails, når der kom nye indlæg. Det var såmænd alt.
Super, timestamp virker perfekt :)
Glæder mig til at få en masse emails. Der er jo begyndt at komme rigtig godt gang i kommentarerne på bloggen, så der skal nok komme nogle stykker. Og med dette tiltag øges det nok endnu mere.
Hvis du vil øge lysten til at kommentere på bloggen endnu mere, så kan du lave en cookie som selv udfylder navn, mail og website. Der er ikke noget mere kedeligt end at skrive de samme ting igen og igen :)
Jeg overvejede faktisk, om jeg lige skulle fikse den feature med automatisk udfyldelse i går, men må indrømme, jeg var for træt. Ska' se, om jeg kan nå at få det gjort, inden jeg om en uge ta'r på ski-ferie.
Slap kaffen endelig op? :)
Ja - kaffen slap op. -Og så skal jeg have fikset en hel del, der er mere vigtigt, inden jeg drager på ski-ferie.
Nåe ja... Så skulle cookie-huske-funktionen virke. Den gemmer dine data i tre måneder, så kom forbi og skriv på "lokumsvæggen" minimum en gang i kvartalet for at du forbliver en cookie-homie ;o)
Jeg mangler bare lige at tilføje en funktion, så linket i emailen sender een direkte ned til den nye kommentar. Men har tilføjet et lille good-will link i bunden af emailen. Linket vil være til en side eller et blog-indlæg, som jeg synes fortjener et besøg.
Rart med funktionen, dog lige et par småting
Får en e-mail når jeg selv poster (din spammer :D) også ved første post.
Og så er der vist røget lidt utf8 problemer ind i mailen der kommer ud, ser i hvert fald meget utf-8 encodet ud, uden at blive fortolket som utf-8
@Martin - du af alle mennesker, burde da være forstående. Du hånd-bygger jo også selv din blog ;o)
Kan godt se, at der også sendes mail ud, når man selv poster. Det er lidt idiotisk. Det skal jeg nok få rettet... Havde ikke selv opdaget det med tegnkodningen.. Jeg synes altid, jeg har bøvl med tegnkodning.... Skal nok få rettet det ved lejlighed.
Puhhh - man kunne også bare hoppe på Wordpress-bussen.
Hehe, der bliver godt nok trukket i dig fra alle retninger i disse dage, hvor du udvikler bloggen så meget rent teknisk.
Men nu kan vi jo ligeså godt fortsætter: Hvordan kan det egentlig være at du har valgt ikke at smide en lille AdSense blok ind rundt omkring? Du er stort set den eneste blog jeg kender, som ikke forsøger at dække hosting-omkostninger på den måde...
@Jacob W - Jeg gider ikke forpeste din tilværelse med AdSense her. Nogle steder er det bare rart, at der er helt renset for skidt og forstyrrende elementer. Jeg betaler gerne de 15,- kr. eller hvad det koster om måneden for hosting. Den der med at "det dækker hosting-omkostningerne" er jo noget bavl. For 11,- kr. kan man få hostet sin blog. Det er to klik på Adsense. Så det er jo både hosting og huslejen, man får dækket af de reklamer.
Der udover er de fleste læsere her på bloggen "stam-gæster" og de klikker normalt ikke på reklamer, så der er ingen betragtelig indtægt at hente. Hvis jeg havde reklamer her, ville jeg også bare begynde at tænke i kroner og ører og bestemte indlæg ville blive skrottet, fordi der ikke er nogle AdSense-kroner i det. Nej - jeg synes, det er bedst at holde den reklame-fri. På den måde opretholder jeg også en hvis integritet, så folk forhåbentlig tager det for gode varer, når jeg anbefaler noget.
Ja jeg har fuld forståelse, der sker også jævnligt at jeg tænker "hvorfor ikke bare wordpress?" meen så tænker man på alle de timer der er lagt i bloggen. Derudover er det da også sjovere som php programmør at have sit eget system
Enig, Martin. Helt enig. Der udover har man 100% kontrol - og det passer mig faktisk bedst. Når jeg er forbi din side, må jeg indrømme, jeg bliver misundelig over alt det, du har nået. Den er godt skruet sammen, din blog. Det kan jo nok ikke tilskrives en programmerings-fejl, at den bliver opdateret for sjældent ;oP
@Morten - er faktisk gået i gang med at omkode hele mit site - efterhånden træt af at kigge på al den ad-hoc kode som efterhånden ikke er til at finde rundt i. Og jo det er helt klart en programmeringsfejl den ikke bliver opdateret så tit :D men arbejder på sagen. Må indrømme at det er sjældent jeg efterhånden gidder kode på mit eget når man først kommer hjem efter en hel dag med kodning.
Så fik jeg tid til at kigge lidt på det encoding. Hvad gør du mht. det, Martin?
(Nå - det her er også jomfru-turen mht utf8-enkodet mail, så det er ikke sikkert, der sker en skid ;o))
Jeg vil da godt lige nævne at det ikke helt virker efter planen :)
Encoding passer ikke endnu, og man kan se (br)-tags i mailen :)
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Frank Hellerup Madsen 30/01/09 15:39
Virker det så også med tilbagevirkende kraft for alle de gange, hvor jeg med mine trætte fingre har anstrengt mig for at føre musen hen og klikke ja til at få en mail - eller er det kun fremadrettet, jeg kan forvente at få mails fra dig?