09 Sep 2008 09:43
3 kommentarer
Bemærk: Artikel af ældre dato
Dette tip er specielt brugbart, hvis du driver e-handel, men andre hjemmesider, kan skam også have stor glæde af at benytte mål og kanaler.
Som regel er man interesseret i, at ens bruger udfører en bestemt handling på ens side. F.eks. køber nogle varer og betaler eller skriver sig på nyhedsbrevet eller noget helt tredje. En frustrerende oplevelse er, når brugeren kommer ting i indkøbskurven, men så ikke vælger at gå til betalingen.
Mål og kanaler (goal and funnels) er især interessant for webshops, så jeg vil tage udgangspunkt i en webshop her. På Faktorfobi er alle velkomne, men vi er selvsagt mest interesseret i, at folk køber noget. Det betyder, at når folk kommer ind på vores kvitteringsside (når betalingen er godkendt), så er målet nået.
Men inden vores kunde når dertil, skal han først skrive sin adresse og dernæst godkende både adresse og indholdet i indkøbskurven. Til sidst skal han indtaste sine kreditkort-oplysninger. Det er tre trin, han skal igennem. Undervejs i den proces er der desværre folk der falder fra. Men hvor mange? Det kan mål og kanaler give dig et helt præcist svar på.
Måden du opsætter et mål på er som følger:
thanks (vigtigt: Det skal indtastes som /thanks)
Nu er det bare tilbage at klikke "save changes"/"gem ændringer" og så kan du om et døgns tid begynde at se, hvad der sker på vej mod dit mål.
Fremover kan du se dine mål/goals og kanaler i menuen under Goal/mål i venstre side. Her er et billede af min "kanalvisualisering" som det hedder i den danske menu.
Og hvad skal man så bruge det til? Jo – hvis der er 95% der falder fra i ”indtast adresse”-trinet, så er der nok noget i vejen med den side. Du må nu i gang med at eksperimentere. Det kan være, du skal fjerne støj (altså alle links, der ikke er relevante (se evt. hvordan vi har gjort på Kondomaten, når man går til kassen) eller gøre din godkend-knappe større eller mere synlig. Heldigvis kan du nu med kanalerne/funnels se, om dine tiltag bærer frugt, så det er bare med at komme i gang med at eksperimentere.
Hej'sa
Fantastisk at der findes mennesker som dig, som gider at skære tingene ud i pap, for os som er amatører :)
Alle indlæg har været meget brugbare
Tusind tak
Hej Thomas og velkommen.
Tak for det da. Jeg er nu også bare en glad amatør, der bare synes, at Google Analytics er så fantastisk, at jeg var nødt til at rode noget mere med det og se, hvad jeg kunne få ud af det. Når jeg alligevel selv har siddet og leget med det, skærer jeg det gerne ud i pap til jer andre bagefter ;o)
Men jeg er glad for at både du og Bent A kan bruge det.
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Bent A 18/09/08 22:08
mere tak :-)