Jeg kan se, du ikke bruger AdWords

Telefonen ringer og jeg besvarer den; høflig som jeg er.
Goddag Morten [altid skidt, når de går i gang med at nævne ens navn]. Mit navn er XXX fra firmaet YYY, hvor vi arbejder professionelt med Google AdWords. Jeg kan se, at du ikke bruger AdWords til Kondomaten.dk. Er du klar over, hvor mange kunder, vi kan skaffe til dig med AdWords, Morten? Jeg ved godt, det er finanskrise, men AdWords er som skræddersyet til en finanskrise, da du kan købe kliks billigere end nogle andre steder, Morten.

Det er ikke for at spilde hans tid, men jeg har virkeligt ikke mulighed for at få et ord indført. Da han heldigvis skal trække vejret ind imellem, får jeg lige mulighed for at afbryde talestrømmen og får spurgt: "Du siger, du kan se, vi ikke bruger AdWords(?)"

Ja, Morten. Og det burde I gøre... [blah blah yada yada, Morten]

Jeg får forklaret ham, at vores AdWords-budget faktisk aldrig har været højere, end det er i dag - og det er som om, at det lægger en dæmper på talestrømmen. Men det er en stakket frist.

Nu fortæller XXX, at han kan trimme vores AdWords-kampagne og skaffe bedre og flere besøgende, Morten.

Javel - men din troværdighed ligger på et lavt niveau, makker, siden du åbenbart ikke har været kreativ nok til at spotte, hvor vi bruger AdWords. Adios compadre.... Og så røg han ud af røret.

Sælger, der er finanskrise: Gør dit ben-arbejde ordentligt!



Rosenstand 25/09/09 09:51

Ved du hvad, Morten? De ringer også til mig, Morten. Og de vil gerne sælge AdWords til Concept Interest. Nogle af dem har også prøvet at sælge os organisk SEO.

Jeg har så spurgt dem, om de kunne skaffe os bedre placeringer på "SEO" og på "søgemaskineoptimering" - og tro det eller ej: Et par gange har sælgeren svaret, at det kunne de helt sikkert.

1

V4D5 25/09/09 09:59

Jamen, Thomas. Er det ikke imponerende??.. Jeg mener - de spilder da for pokker også deres egen tid, Thomas. Jeg synes bare, det er så komisk, at det fortjente en plads på bloggen.

P.S. Du kan ikke bare lade os få sådan en cliffhanger og så slutte. Slog du til, da du blev tilbudt at købe organisk SEO?

2

Henrik Andersen 25/09/09 10:04

Ha Ha. Man kan næsten ikke lade være med at grine lidt.

Telefonsælgere er vel de mest forhadte sælgere der findes, men da især i tilfælde som disse.

Egentlig utroligt at det kan lade sig gøre at sælge på den måde. Men nogen må jo bide på, siden de bliver ved.

Vi har ikke oplevet så trælse eksempler hos os, men til gengæld er der flere der ringer igen og igen. Det bliver det ikke mindre træls af. :-)

3

Lars Bachmann 25/09/09 10:13

Hej Morten. Det er faktisk imponerende hvad folk kan finde på at ringe og sælge. Jeg får stadig opkald fra folk der vil sælge telefonbogsannoncer, og de påstår at det er der man skal være hvis man skal ses???

Nååhh, så kan jeg bedre forstå Thomas ligger nr. 1 på søgemaskineoptimering. Han har købt sig til det :)

4

johnny speiermann 25/09/09 10:13

Ja, der kan opstå nogle sjove situationer. Vi har en butik med sikkerhedsprodukter, hvor den ene medejer har et tilsvarende firma, som vores onlinebutik egentlig bare er en forlængelse af.

De Gule Sider havde ringet til ham angående nogle annoncer, så jeg fik ham til at bestille noget statistik over relevante søgeord, hvilket han faktisk også fik.

2 timer senere ringede en anden sælger fra De Gule Sider til vores onlinebutik med samme sag. Der blev lidt stille i røret, da jeg kunne fortælle, at jeg netop sad og kiggede på deres statistik for vores søgeord, og at de ikke så særligt imponerende ud i forhold deres garanterede antal klik. :-)

Så kunne jeg heller ikke lade være med at spørge, hvem der klikker det garanterede antal gange, hvis der ikke er nogen brugere, der søger på vores søgeord.

5

Niels Tybjerg 25/09/09 10:26

Nu har vi både webbutik og fysiske butikker, og jeg har nok gennemsnitligt en sælger i røret om dagen. Mindst én gang om ugen bliver vi tilbudt enten adwords eller en frisk hjemmeside " helt gratis".

Med webbutik med over 30.000 produkter tror jeg nok, at de ville knække nakken, hvis de skulle give os en ny version free of charge :-)

Har også oplevet sælgere ringe op og spørge, om vi bruger adwords? Når de spørger om det, lægger jeg som udgangspunkt på - det er simpelthen for dumt ikke at tjekke, før man ringer.

Generelt kører vi efter devisen, at hvis du er nødt til at ringe til os for at sælge dit produkt, så er produktet ikke stærkt nok.

6

Kurt Moskjær Andersen 25/09/09 10:33

En af vores lokale kunder blev ringet op af en gut der ville sælge dem en web-løsning.

Til svaret om at kunden altid brugte lokale leverandører hvis det kunne lade sig gøre, resulterede i svaret fra telefon-sælgeren, at det da ikke var noget problem - hvis kunden lige ville fortælle hvor de rent geografisk var placeret i Danmark.

Lav dit research som telefonsælger! Du ødelægger det for alle os andre.

7

Thomas Justesen 25/09/09 10:34

Den anden dag ringede Mark fra xxxx først på min mobil, og forholdsvis hurtigt fik jeg forklaret ham, at hans Adwords og SEO optimering havde INGEN interesse. Men 5 minutter efter ringede Mark så på min fastnet telefon, og så blev Hr. Justesen nødt til lige at snakke med STORE bogstaver... så Mark har ikke været så modig eller dum at ringe en gang mere ;-)

8

Søren Sprogø 25/09/09 10:35

Jeg plejer bare at lade den slags snakke løs. Det VÆRSTE man kan gøre over for dem, er at spilde deres tid.

Nogen bliver direkte aggresive, hvis man lokker dem til at snakke i en halv time, for derefter at sige "det bruger vi desværre ikke her" :-)

Mit bedste eksempel er fra engang jeg var ansat i en større, dansk netbutik, der sælger tøj.

Jeg blev ringet op af en svensk sælger, der påstod at vores svenske site ikke rankede særligt godt i Google, og han ville da godt sælge os noget SEO.

"Jamen vores svenske site ranker da fint!", sagde jeg. "Nej, det gør ikke", var hans svar. "Jo, det gør", "Nej, det gør ikke", "Jo, det gør"..... Til sidst måtte jeg afbryde ham, og sige, at han måtte komme med et konkret eksempel, ellers var denne samtale slut.

"Søger jeg på sports-BH kommer i slet ikke op", sagde han. "Men vi sælger slet ikke sports-BH'er?", svarede jeg. "Til gengæld ligger vi i top 3 på dametøj, kjoler, bukser osv. Så hvor er det lige vi ikke ranker?"

Og så var den samtale ellers slut :-)

9

Anja Lysholm 25/09/09 10:37

De (eller et par tilsvarende firmaer) har også ringet til mig, og jeg kunne HELT sikkert godt bruge noget optimering af mine sider, men når en sælger prøver at overbevise mig ved at fortælle mig at han kan se at Forlaget Uforklarbar ikke ligger særlig højt på Google når man søger på ordet "forlag", så har han også tabt mig inden for 3 sekunder! Havde de faktisk gjort sig den ulejlighed at tænke over hvilke ord jeg nok gerne ville findes på, så ville jeg i det mindste have lyttet opmærksomt før jeg afviste dem. ;-)

10

Potter 25/09/09 10:55

Jeg føler mig snydt!!! Jeg bliver aldrig ringet op.

Men mon ikke sælgerne og firmaerne bag har gjort deres research: at det økonomisk set, ikke kan betale sig at bruge tid på at researche på det enkelte webiste? Men at det er billigere, nemmere og hurtigere blot at ringe råddent?

11

Thomas Justesen 25/09/09 11:05

@Potter: Bare rolig!! Jeg skal nok give den næste adwords sælger dit mobil nr! ;-)

12

Potter 25/09/09 11:15

@Thomas Justesen - herligt - tak skal du ha'. Mit nummer er 80808080 - så får de også god musik til arbjedet ;o)

13

Thomas Justesen 25/09/09 11:23

@Potter: hahaha... god humor ;-)

14

V4D5 25/09/09 11:39

Nå - kan se, at min historie på ingen måde er unik. Det er dæææælme utroligt - men det er nok rigtigt, at de har vurderet, at de bruger deres tid bedst ved at skyde med spredehagl.

Kan være, man bare skal spilde en halv time af deres tid næste gang.

15

Michael Kjeldsen 25/09/09 11:42

Oh ja, den slags oplevelser er fantastiske. Jeg havde en i røret i sidst uge, der kunne tilbyde mig hjælp til at ranke højt på en række konkrete keywords, heriblandt et helt essentielt keyword, som jeg anser for mit vigtigste - han synes ikke at kunne se mit site i den konkrete søgning.

Sagen er bare den, at jeg på det angivne keyword har kontrol med 13 ud af de 20 første resultater på Google (inkl. 1-3), han havde bare ikke lige taget sig tid til at klikke sig igennem på resultat-siderne.

Fjols.

16

Rosenstand 25/09/09 11:54

Undskyld den cliffhanger! Nej, jeg slog ikke til - det var for dyrt ;-)

17

Mikael 27/09/09 07:07

Uha ja.... det er en fantastisk situation. I starten hadede jeg at blive ringet op af disse Adwords folk (og dem fra De Gule Sider).

Heldigvis har jeg fundet en effektiv metode at få dem til at sige "farvel" på.

(Jeg arbejder i et investerings firma)

Jeg spørger dem:

"Hvis du havde 5 millioner EURO du skulle investerer, ville du så lede efter noget i en Adwords reklame (udskift selv med De Gule Sider)?"


De svarer alle sammen "nej" :)

/Mikael

18

Jacob W 20/10/09 12:43

Jeg kan da også lige byde ind med en lignende historie, hvor jeg bliver ringet op af en sælger som gerne vil sælge noget søgemaskineoptimering til os.

Jeg spørger så, hvad det er han synes der er galt med vores side, som han gerne vil lave om? Han svarer så, at det ved han ikke men han kan få en tekniker til at gå siden igennem hvis det har interesse?

Det vil altså sige at han overhovedet ikke har nogen anelse om hvordan vores side pt. er skruet sammen med hensyn til SEO, men han er samtidig sikker på at hans firma kan forbedre den? :)

19

V4D5 20/10/09 13:03

Der er finanskrise, Jacob. Finanskrise. De firmaer, der ikke kan deres kram er hårdt trængte i øjeblikket, så de ringer til gud og hver mand.

20

Jacob W 20/10/09 16:12

Jeg tror desværre ikke det er en adfærd der alene skyldes finanskrisen. Som det tidligere er sagt, så er der nok stadig masser af webshops der ikke ved hvad adwords er for noget og derfor vælger at købe sig til at få det sat op - selv i 2009. Så det vil ikke undre mig om det faktisk er en udemærket forretning at sidde og ringe rundt til webshops.

21

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er et + tre? (skriv tal - ikke bogstaver)