Jamen, det er jo snart Sankt Hans - og inden længe står vi og afsynger
Midsommervisen over det ganske land. Så hvad er mere passende, end at Ekstra Bladet indleder hekse-jagten.
Jeg synes, det er forrygende, at der bliver sat fokus på pædofili, men er nok lidt betænkelig ved Ekstra Bladets metoder. Ekstra Bladet har udstillet folk, der jo på ingen måde er dømt for noget. Altså ved en domstol, for jeg skal da lige love for, at de er blevet dømt.
Kunne Ekstra Bladets fokus på sagen ikke være bragt uden billeder, video og lyd-klip? -Sagtens... Og personerne kunne stadig retsforfølges uden at billeder og video blev offentliggjort.
-Jeg har ikke ondt af de mænd, der er gået i nettet, men alt i alt er hele affæren ved at være lidt smagløs.
Der udover synes jeg, at det ville være passende, at Ekstra Bladet efterfølgende gennemgik alle deres massage-annoncer og kiggede nærmere på, hvor mange af kvinderne i dem, der rent faktisk er handlet og udnyttes af pengegriske bagmænd. Hvis Ekstra Bladet havde den moral, de selv er på jagt efter nu, så nægtede de at optage den slags annoncer.
Jeg så gerne, at politiet jagtede de her pædofile med sådanne metoder, men fri mig for den kvalme, jeg får, når Ekstra Bladet pludselig er moralens vogter.
migger 29/05/08 09:30
Jeg kunne ikke være mere enig, V4D5. Trods ofrenes moralsk usmagelige og utilgivelige opførsel, så bør man ikke hænges ud i det omfang det her er tilfældet. Jeg har ingen sympati til overs for de ramte, men det bør være domstolene, der i sidste ende vurderer om de har gjort noget ulovligt.
Kimblim er på linie med os og bruger Rudy Frederiksen som eksempel:
http://kimblim.dk/2008/05/folkedomstolen-slar-til-igen.html