Har sagt det før - men siger det igen

Brug Google Webmaster Tools

I min e-bog Konverteringskarma slår jeg på tromme for at du bruger Googles gratis værktøj Google Webmaster Tools. Og nu bliver det endnu vigtigere. Inden længe lancerer Google nemlig deres +1 knap og skal du have en del af alle de dejlige data som Google indsamler, så skal du have din side tilmeldt Google Webmaster Tools. (Tjah - det ville jo være rigtigt fedt, om de saftige data kom ind i Google Analytics, men det bliver altså i Webmaster Tools vi får adgang til dem - så det er be there or be square).

Har du endnu ikke hørt om +1 knappen, så bør du lige se denne lille video

Endnu en Google Wave/Buzz social failure

Google har aldrig været rigtigt gode til det med det sociale, men de har nok indset, at Facebook snart ved mere end Google i form af de data ders like-knap indbriger. Eksempelvis kan den slags data jo bruges til at forbedre søgeresultater. Tager man nogle af de sites, der er blevet ramt af Panda opdateringen så ville de i mange tilfælde nok have ganske få +1'ere og det havde dermed været noget lettere for Google at luge ud i ukrudtet. Så det er næppe alle, der kommer til at synes om +1 knappen ;-)

Hvorvidt det er usmageligt (altså at de bare kopierer like-knappen) eller dødsdømt fra starten (vi må jo nok indrømme at Google er lidt elendige til det med det sociale web) vil jeg ikke kommer ind på. Men jeg tør ikke gå glip af den evt. data der må komme ud af det.

Så har du endnu ikke tilmeldt din side til Google Webmaster Tools så se at få det gjort (det ta'r to minutter og du får adgang til super-god viden).

I øvrigt - da der ikke er nogen dato på hvornår +1 går løs, så kan du tilmelde dig en email service og få besked, når +1 knappen slippes løs.

Om det her er en joke fra Facebooks eller Googles side ved jeg ikke, men kan ikke lade være med at finde det lidt morsomt (på sin egen nørdede måde).

Mere læsestof: +1 knappen på Google Webmaster Central





Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er et + seks? (skriv tal - ikke bogstaver)