Det kan jeg da også gøre

I forbindelse med Rosenstands aprilsnar fik jeg lige sådan en lille håndmad med i kommentarerne om at Wordpress-brugerne har de hard-core muligheder. Og indrømmet - min blog-platform er nok dét, man vil kalde spartansk. Eller feng shui indenfor blogs. Men det skyldes jo prioritering og alverdens dårlige undskyldninger. Men når det virkelig gælder, så kan jeg jo indenfor forholdsvis kort tid skræddersy den til at gøre alt. Vil komme med et par eksempler på ting, jeg ville kunne implementere. Det samme gælder, når du håndbygger din webshop.

  • Publicér et indlæg, hvis der er over 15 grader på Fyn
  • Vis kun reklamer til besøgende, der kommer fra Google, bruger Internet Explorer og besøger bloggen for anden gang
  • Vis én overskrift i mit RSS-feed til brugerne og en helt anden til Twinglys service
  • Fjern alle Rosenstands kommentarer, hvis de besøgende kommer fra Twitter
  • Opdater Twitter, hvis der skrives en kommentar imellem 20 og 21
  • Publicér én post, hvis Danmark fører en landskamp og en anden, hvis stillingen er lige
  • etc. etc. etc.

Og hvad fanden skal man så bruge det til??..

Det ved jeg ikke... Lige det med at målrette reklamerne, kan være ret handy (men nu har jeg ingen reklamer herinde), men de andre eksempler er nok ret meget spild af tid.

Men på en webshop kan man jo godt tænke sig scenarier, hvor det er relevant at udsende nyhedsbreve, hvis det bliver regnvejr. Eller udsende et nyhedsbrev, hvis en færing vinder X-faktor. Eller hvad med at udsende et nyhedsbrev, hvis Thomas Blachmann siger noget fornuftigt (så vil mail-serveren i det mindste ikke blive overbelastet).





Lars Bachmann 03/04/09 10:59

Som altid når man vælger en "standard" vare (i dette tilfælde Wordpress), så er der nogle naturlige begrænsninger.

Så i og med du har kodet din blog selv, har du mulighed for at lave nogle ekstra features, som dem du nævner.

Men kan man lidt PHP, så er der også mulighed for at tweake Wordpress, som man lyster.

1

Søren Sprogø 03/04/09 11:12

Jeg er også sindsygt glad for, at min egen blog kører på et system (Umbraco) jeg har 100% kontrol over.

Især hvis man er lidt af en tracking fanatiker.

2

V4D5 03/04/09 11:14

@Bachmann - Ja - der er fordele og ulemper ved det hele. Vil nu sige, at Wordpress er at foretrække. Da det er open source, kan man jo altid bare betale en PHP koder for at lave præcis de samme ting, som jeg har nævnt herover. Men man skal ikke tro, at det ikke kan lade sig gøre, bare fordi man har lavet en feng shui-løsning, som jeg kører her. Den kan ALT!

@Sprogø - Ja, det har fordele. Er det også Umbraco du har lavet din egen shop-løsning på eller hvordan? Er det egentligt ikke en dansker, der står bag Umbraco?

3

Jacob W 03/04/09 11:48

Hvad er det for en shop du har Søren? Må man se et link? :)

4

V4D5 03/04/09 11:51

@Jacob - Tror, Søren henviser til sin blog... Det var jo også dét, snakken gik på oprindeligt. Men i et Tweet afslørede han for nyligt, at han ligger inde med en shop-platform af een eller anden art. En løsning, der også kan nogle tricks.

5

Søren Sprogø 03/04/09 12:05

Yeps, Umbraco er originalt udviklet af Niels Hartvig her fra Danmark. Men core teamet bag blev for ca. 1 år siden udvidet til at inkludere en håndfuld mennesker fra hele kloden.

Systemet er ved at tage enormt fart, især efter at det blev eksponeret totalt meget af Microsoft ved den seneste MIX udviklerkonference i Las Vegas.

Min blog er baseret på Umbraco. Og i samarbejde med nogle andre, har jeg udviklet en shop platform også. Vi har desværre ikke endnu løsninger kørende, som jeg vil hive frem på et offentligt forum. Men en 3-5 stykker er på vej.

Den kæmpe fordel ved Umbraco er, at du har 100% kontrol over din markup, uden at du egentligt selv skal ind og kode. Og skal du ind og lave noget meget avanceret, er der et solidt framework bagved, som man kan kode op imod.

The sky's the limit, når det kommer til Umbraco, og det er IKKE salgsgas! Derfor kan en Umbraco-baseret platform nogle tricks, som man kan implementere i løbet af 0.5, som regel uden at skulle ind og kode, FTP'e osv. osv.

Prik til mig, hvis vi mødes rent fysisk engang, og i vil ha' en hurtig demo.

6

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er seks + to? (skriv tal - ikke bogstaver)