Del ud af din viden

Hvis du er fast læser her på bloggen, ved du, at jeg for en måneds tid siden lavede en uge med Google Analytics tips. Det skulle jeg aldrig have gjort ;o)

I ugerne efter fik jeg utallige henvendelser, forespørgsler og freelance-jobtilbud indenfor Google Analytics og sågar også SEO/SEM. Jeg har ikke rigtigt noget ønske om at arbejde med nogle af delene, men sagde ja til et par små-jobs, hjulpet et par af de helt små opgaver og har sendt resten videre. Tak til dem, der viste mig tilliden og lod mig kaste sig over deres Google Analytics (i øvrigt var ca. 80% af dem ikke sat korrekt op - så check lige din Google Analytics opsætning på forsiden, når du logger ind). Det var spændende at se på jeres sider (I ved selv, hvem I er).

Nå - min pointe med den her post er såmænd blot, at hvis du sidder og mangler noget freelance-arbejde, så kan en serie af blog-posts med lidt special-viden måske give dig noget. Jeg kunne i hvert fald godt fylde resten af måneden ud (og har i øvrigt ikke tid til at hjælpe flere i 2009).

Så mangler du arbejde, må du en tur til tastaturet.



Søren Sprogø 21/10/08 18:53

Ja, det er overraskende hvor mange, der ikke har Google Analytics ordentligt sat op. Også her, er praktisk taget alle de opgaver jeg nogensinde har lavet med GA, startet med at skulle sætte det hele ordentligt op.

Men godt at høre at du har nok at lave :-)

1

V4D5 21/10/08 21:06

Jamen jeg har skam et godt borgerligt job, som jeg passer og er glad for, så jeg har forlængst besluttet mig for ikke at arbejde for andre. Men nogle fik jeg lidt ondt af og andre kunne jeg klare forholdsvis nemt, så jeg tog et par stykker under mine vinger.

Men ellers har jeg arbejde nok med mine andre sider.

2

Jacob 24/10/08 11:18

Kunne man ikke forestille sig at der kunne komme et forrygende blog-indlæg ud af en top10 over mest almindelig fejl vedrørende GA-opsætning? :)

Jeg sidder da og bliver helt nervøs for om min nu også er sat rigtigt op.

3

V4D5 25/10/08 08:59

Tjoh, Jacob - det er vel ikke utænkeligt. Det bliver nok kun en top 3. Der er ikke så mange fejl, men det lader til, at der er mange der laver een af de få, der er. Har du sat din index-side op + skrevet hvilke parametre i URL'en (som f.eks. titel og id i denne URL), som GA skal ignorere, så er du mere eller mindre home safe.

4

Jacob 27/10/08 01:42

Hvad mener du med index-side?

Og hvorfor skal GA ignorere de parametre? For det har jeg ikke sat op...

5

Frank Hellerup Madsen 27/10/08 13:26

Hej Morten,
Det er da dejligt, at der kommer positiv repons på gode, gennemarbejdede indlæg som dem i din Analytics-uge.
Og det bekræfter også, at det rent forretningsmæssigt kan betale sig at dele viden for at etablere sig selv som ekspert på et område.

6

V4D5 28/10/08 08:43

@Jacob - på forsiden af GA under indstillinger, skal du angive, om din index-side hedder "index.php" eller "index.html" eller "default.html" eller hvad den nu hedder. Ellers bliver de talt med som to forskellige URL'er.

Nogenlunde samme sted skal du angive, hvilke parametre, der ikke skal tælles med (det var faktisk noget vrøvl, jeg fik skrevet i min forrige kommentar. Lige her skal id og titel tælles med). Men på min side Kondomaten.dk skal parameteren ?til_kurv=44 f.eks. ikke tælles med. Eller ?slet=23 for den sags skyld. GA skal ignorere de parametre ellers tæller den det som forskellige sider - og det er man jo ikke interesseret i.

Og så skal man huske at ha' sin sporingskode på alle sider. Ellers er der ikke meget sjov ved det ;o)

@Frank - Ja, det er rart med al den positive respons. Må hellere lave en omgang mere, når jeg får mere tid.

7

Jacob 17/11/08 13:16

Vil du dele lidt mere ud af din viden og fremstå som en ægte GA-ekspert? :)

Her har du muligheden:
http://www.amino.dk/forums/t/46272.aspx

Håber du kigger forbi med din enorme guru-viden :)

8

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er to + tre? (skriv tal - ikke bogstaver)