Brug alt-tekst på billeder, når du sender nyhedsmails ud

Nyhedsbreve er fantastiske til at konvertere, men første opgave for et nyhedsbrev er, at brugeren skal åbne det. Det eneste middel, du har til at få ham/hende til at åbne nyhedsbrevet, er at have et fængende emne. Det er dét, som dine brugere læser og vurderer, om det er værd at åbne mailen. Men Gmail-brugere får serveret "lidt mere" end overskriften. Som du kan se herunder, så får de også starten af mailen med.
trick til nyhedsbreve
Du kan godt se, at jeg ikke udnytter min spalteplads optimalt ikke?

Jeg kan ligeså godt bruge denne ekstra "tekst" til at sælge mit budskab med.
Men.... sandsynligvis er din overskrift og start på nyhedsbrevet ikke den bedst sælgende tekst. Du kan se et eksempel på ét af mine her.
trick til nyhedsbreve
Det ser fint ud i selve nyhedsmailen, men fungerer ikke som teaser.

Løsningen

Løsningen er at inkludere et billede som det allerførste (det kræver naturligvis, at du udsender dine nyhedsmails som html, men det gør du forhåbentligt også).
I billedets alt-tekst, kan du skrive din ekstra salgs-teaser og voilá - så udnytter du al den spalteplads, som du har fået ved Gmail.
trick til nyhedsbreve

Bonus Jeg har valgt at starte mine nyhedsbreve med vores logo. Hvis du hellere vil starte med tekst, kan du jo inkludere et gennemsigtigt billede eller et billede på 1x1 pixels og så sætte width="0". Alle tricks gælder og hvert et tegn tæller ;o)





Rosenstand 29/07/09 23:24

Den er faktisk ret sød!

1

V4D5 29/07/09 23:37

Tak... Det er jo store ord fra dig.

Det er ganske vist i kategorien "små tips og tricks", men når man ser mine første nyhedsbreve (øverste billede) sammenlignet med de nuværende, så må man da sige, at jeg er bedre kørende nu.

2

Tim 29/07/09 23:52

Det er faktisk et fint trick ;)

3

Rosenstand 30/07/09 00:28

Jeg kan da også sige det på mere kjøwenhavnsk: Det er dæleme et fedt trick, som jeg ikke kendte. Måske fordi jeg ikke bruger Gmail selv. Men det bliver brugt her på matriklen fremover. Tak!

4

Kurt Moskjær Andersen 30/07/09 07:44

Rigtig godt tip, som jeg ikke var klar over.

5

Jonas Jacobsen 30/07/09 10:37

Tak for det gode tip. Jeg vidste ikke nyhedsbreve blev læst på den måde med gmail. Er der andre e-mail klienter der gør det samme?

6

V4D5 30/07/09 10:56

Jeg ved ikke lige, om der er andre end Gmail, der laver samme præsentation af mailen, men der er jo også flere og flere, der benytter Gmail. Og der er jo mange, der bruger Gmail til at håndtere deres firma-mails. Så selvom vi er i småtings afdelingen, så kan det godt vise sig at man når ud til flere, end man tror.

7

Jacob W 30/07/09 19:55

Rigtig fedt tip!

Og ja, der er mange er bruger gmail efterhånden og jeg tror kun der bliver flere.

8

Mogens Møller 06/08/09 11:36

Det er da et fantastisk tip - godt tænkt at indsætte det i logoets ALT tag.

Jeg har selv godt været klar over, at Gmail giver dette lille preview, (gør iPhone det ikke også?) men har indtil nu udnyttet det ved at have en meget lille (næsten usynlig) teaser-tekst øverst i nyhedsbrevet. Men det er da langt smartede, at bruge den metode du nævner her :-)

9

V4D5 06/08/09 17:49

Tak for det Jacob og Mogens. Synes også selv, det er en fiks lille sag. -Og du har helt ret, Mogens. På iPhonen får man et endnu større "preview". Desværre virker det ikke lige på iPhone.

Har I i øvrigt set, at PotterCut UnCut også er begyndt at behandle nyhedsbreve?

10

Andreas Madsen 09/08/09 15:12

Ganske godt tip.
Eventuelt kan man vel skrive
Din tekst

11

Mark 10/08/09 11:15

Det er spil af tid at sidde og bruge tid på sådan noget. Der er ikke ret mange Danskere der bruger gmail og dem der gør læser ikke den ekstra stump tekst der er. Man skal heller bruge sin tid på fx SEO og adword

12

Mogens Møller 10/08/09 11:26

He he.. spændende udmelding :-)

Kan du uddybe din holdning til SEO, Ad-words og nyhedsbrevoptimering? Vil være spændende at høre, hvorfor du mener det er spild af tid.

13

Jacob W 10/08/09 11:42

Mark: Spændende udtalelse omkring andelen af danskere som bruger Gmail. Er det noget du har en kilde på? Det er nemlig stik imod mine erfaringer hvor 10-15% af de tilmeldte på et nyhedsbrev bruger gmail.

14

Mark 10/08/09 11:46

der er næsten ingen af mine venner eller studiekamerater der bruger gmail. Jeg har godtnok ingen statistik om det men prøv at se på jeres egne venners emailaddresser. Der er ingen gmail mellem dem. Jeg synes seo er mere spændende og man kan heller ikke få nye kunder med nyhedsbreve. Det kan man med både seo og adwords

15

V4D5 10/08/09 11:58

Hej Mark og velkommen til. Jeg vil sige, at det er super, du stiller dig kritisk op og så vil jeg medgive dig, at det ikke er tricket, der vender en kælderforretning til det nye Maersk. Men når det så er sagt, så er det et lille "neat" tip, der er nemt at implementere og jeg tror faktisk, at det kan påvirke din opening rate (men jeg kan næsten forstå, at du ikke bruger nyhedsmails særligt meget og så er tippet jo værdiløst).

Jeg kender ikke nogen nøjagtige tal for gmails andel her i Danmark eller noget, men må indrømme, at jeg har en stor andel gmail-brugere på min liste. Dertil kommer, at man sagtens kan have adressen peter@peters-firma.dk og så stadig benytte gmail-platformen, så det er jo faktisk umuligt at udtale sig om (og i al beskedenhed, så tager jeg ikke din venne-statistik for værende et tidssvarende billede på andelen af gmail-brugere).

Og du har ret i, at man ikke kan få nye kunder med nyhedsbreve, men man kan fastholde de eksisterende. -Og det er man vel også interesseret i. Jeg synes, du skal afprøve nyhedsbreve. Det er klart dem, der konvereterer bedst for Kondomaten og er bestemt ikke spild af tid.

16

Andreas Madsen 10/08/09 18:07

Eventuelt kan man vel skrive "blank"
Ja der skulle stå det der svare til en div med display:none;

PS: Du har en UTF-8 encodings fejl i de mails der bliver sendt, når der kommer en kommentar.

17

V4D5 11/08/09 15:34

Ha Andreas - du troede vel ikke, du fik lov at indsætte en div i mine kommentarer??.. Hvad kan den slags ikke føre til?

Ja - en "usynlig" div med noget tekst må også kunne klare det. Det har jeg ikke testet.

Er godt klar over det med UTF-8 fejlen. Må hellere snart få gjort noget ved det. Får det snart at vide i alle kommentar-sporene ;o)
Det er det med tiden, Andreas. Det med tiden...

18

Andreas Madsen 11/08/09 16:51

Nej men havde troet at du encoded, html tegne med htmlspecialchars eller lignende.

19

Mogens Møller 12/08/09 21:18

En programmør hos os (MCB A/S) lavede for nylig et udtræk over, hvilke domæner vores kunder typisk sender nyhedsbreve til (der sendes flere tusinde hver dag). Her viste det sig, at gmail.com var det fjerde mest populære domæne. Så helt ligegyldig er Gmail nu ikke :-)

20

Jacob W 12/08/09 22:42

Nej, og Google er jo hastigt på vej til at blive det nye Microsoft, så andelen bliver nok kun større i den nærmeste fremtid.

Mogens: Hvem er på de første tre pladser? yahoo, hotmail?

21

Mogens Møller 12/08/09 22:56

Hej Jacob

Det gør @hotmail.com, @ofir.dk og @mail.dk

22

Jacob W 12/08/09 23:46

Okay... Kan du afsløre hvor mange procent Gmail står for?

23

Jacob Worsøe 03/03/10 01:49

Jeg har testet dette på et par nyhedsbreve, og jeg kan lige tilføje at man har cirka 95 tegn at gøre godt med. Det vil sige det normale emnefelt + den nye salgstekst må ikke overstige 95 tegn, hvis det hele skal vises i Gmail.

Jeg har desværre ingen statistik på hvor godt det virker, men det er der måske andre der har fået?

24

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er et + tre? (skriv tal - ikke bogstaver)