16 Jan 2009 19:16
19 kommentarer
Tampax vs. OB.... fyføj da en sammenligning, men den rammer nu meget godt under alle omstændigheder.
Jeg vil hellere spørge dig - kan du bedst lide Pepsi eller Coca Cola?
Jeg kan tydeligt huske et mindre hype omkring april/maj måned iår - Nu kommer det!!! Nu tager de krigen op mod mægtige Google... Men der skete sgu ikke rigtig noget revolutionerende.
Uden at have arbejdet ordentligt med Indextools, men kun snuset til det har jeg følgende opfattelse:
Yahoo har købt Indextools (som officielt hedder Kensa Kft.) for ikke så synderlig lang tid siden og har arbejdet hårdt på at vende den synkende skude med en ekstra service ydelse. Ved første øjekast er der ikke den synderlige forskel på Google Analytics og Indextools... De kan det sammen og produktbeskrivelserne er forholdsvis identiske.
Jeg har fundet følgende udtalelse fra Jeffrey Eisenberg (Co-founder Future Now), som tyder på den første egentlige forskel:
"As such, Yahoo is likely to reach a different set of marketers than have migrated to Google.
This is really good for display advertisers. The people who are not using Google AdWords -- this will make those people more aware of results".
Kogt helt ned forstår jeg hans udsagn som: Godt til banner og display, mindre godt til PPC.
På Webmasterworld ligger en tråd "Indextools vs. the big guns", hvor majoriteten af indlæggene siger at Indextools har 90% af funktionaliteten i forhold til "de store" (Omniture, Websidestory, Coremetrics) - men sjovt nok ikke nogen direkte sammenligning med Google Analytics...
Tråden ligger her: http://www.webmasterworld.com/forum39/2906.htm
Jeg vil vende tilbage til dit udgangspunkt OB vs. Tampax (eller mit Pepsi vs. Coke) og sige at den tid du har brugt på at finpudse GA til dit site, vil du skulle bruge igen hvis du skifter.
Og som en anden fremtidsforsker vil jeg komme med følgende synspunkt. Google har et GA certificeringsprogram for både private og virksomheder, som er med til at øge udviklingen af nye features til GA, hvor Yahoo holder dørene lukkede... Vi har tidligere set hvad det betyder mht. udviklingen af Google produkter, så jeg tror du er ok sikret indtil videre.
Hvis du vil ha' lidt info omkring GA og hvad GA IKKE er istand til så kig lidt på mit indlæg "Google Analytics skjulte fejl"
God fornøjelse ;o)
@2xSøren - tjah, måske er det sådan, det hænger sammen. Sagen er bare den, at GA opfylder mine behov OG er integreret med Adwords (og nu også Adsense), hvilket er et USP for mit vedkommende. Derfor bliver et skifte til Indextools pokkers usandsynligt.
Jeg har vist tidligere været forbi din side, Søren J. Bare man er opmærksom på det med bounces, så synes jeg egentligt, at det er okay.
Mht Coke - Pepsi, så drikker jeg helst ginger ales, men skal det være cola, så skal det være Cherry Coke... En skam man ikke kan få dem i Danmark mere.
Tak for citering :-) Så må jeg hellere stå til ansvar for det også ;-)
Jeg kan efterhånden presse begge systemer til deres yderste og ved derfor ret præcist hvor de er forskellige, og de er IKKE ens (når Indextools officielt frigives til alle skal jeg nok lave en række sammenligninger). Det kan godt være det er at kalde et æble et æble, mens gartneren holder på at der er stor forskel på et Ingemarie æble og et øhm,... andet æble, men det er forskellige systemer. Fx opdateres data i Indextools med få minutter, mens man i Analytics skal vente 24 timer og 72 timer på e-commerce data. Som ny website ejer får man lange ... af at vente på det.
Om Eisenberg fortolkes rigtigt eller ej er lige meget, men det er ikke rigtigt at værktøjet er dårligt til at analysere PPC. I Indextools får man yderligere omkosningerne med, hvilket stadig er en stor mangel i Google Analytics (hvor praktisk er det lige at skulle skifte mellem Analytics og Adwords hele tiden?). Til gengæld kan man i Analytics analysere på effekten af annoncen i forhold til præcis placering da brugeren klikkede på den.
Kort fortalt synes jeg Indextools er bedst når sitet er et stort ebusiness med mange produkter og grupper samt hvis man ønsker en god kampagneoversigt.
Analytics er bedst når kunden ikke har så avanceret et site, og hvis kunden i højere grad har brug for en "pædagogisk" formidling. Indextools er nok mere for nørderne.
Analytics haler dog hele tiden ind ift. avancerede muligheder, senest med Event-tracking. Når alle får adgang til dette, så kommer de for alvor op af Indextools. Men hvis Indextools får taget skridtet til at man kan uploade budgetter mv., så tager de førertrøjen igen (baseret på samtlige avancerede muligheder i systemet).
Tilbage til et skift. Jeg tror også mange vil beholde Analytics, og hvis disse har en god opsat Analytics, så er de nok også så langt som de kan nå at handle på. Analytics er og bliver kongen når det gælder om at få en enkelt og forståelig præsentation af data. Googles varemærke!
Kilde: Hvordan ser du samspillet med deres respektive PPC programmer?
Altså Analytics/Adwords og Indextools/Yahoo PPC.
Er det en fordel at bruge Analytics til at analysere på ens adwords-trafik og ligeledes med Yahoo? Har de nogen fordele ved at analysere på deres "egen" trafik fremfor at analysere på konkurrentens PPC trafik?
Det er rigtigt, at man som ny website-ejer får lange af at vente på sin statistik tikker ind, men omvendt, så er der rigeligt at lave, når man har lanceret nyt website. Så man kan bruge de næste 72 timer på linkbuilding, testing, grafik etc, etc, etc. Jeg bliver i hvert fald på GA.
Nu vælter det også ind med rar statistik. Det er kun de første 72 timer, der er hårde. Det er ligesom at stoppe med at ryge, Kilde ;o)
Jeg bruger meget det med at få sendt en rapport til min mail ugentligt. Jeg har lavet en custom report, som fortæller det vigtigste om hvordan sitet performer. Rapporten strækker sig fra mandag-søndag og bliver sendt engang mandag aften, når data fra søndag er færdige. Gad vide om man så først vil få den rapport onsdag aften, hvis jeg inkluderer data fra eCommerce?
@Jacob - det er der vist kun een måde at finde ud af på. Rapporterne er geniale..
@Jacob W: Hvis man er mistroisk, så er det nok ganske fornuftigt at bruge det modsatte værktøj ;-) Jeg har haft kunder, som ganske enkelt ikke ville bruge Analytics fordi de mente (og havde testet) at deres adwords trafik fik mere kredit end godt var.
Men Indextools behandler PPC ens uagtet hvor det kommer fra. Alt importeres via API, og ses så i en samlet kampagneoversigt (bl.a.).
E-commerce indgår i rapporten, og rapporten kommer allerede mandag aften (typisk omkring kl. 21-22), så faktisk bør søndagens data ikke være fuldt opdateret. Her forstår jeg ikke Google Analytics.
Og ja, det er en fantastisk ting med mail-rapporter. Det giver super gode muligheder for hurtigt at få et overblik. Med Analytics nye mulighed for at lave customized reports, så kan man lave noget lækrere rapporter :-) For hvert ny feature Google laver, des mere nyder jeg produktet.
@Vadskær: Det er jo ikke kun de første 72 timer man skal vente, men altid 72 timer forsinkede data. Men det er selvfølgelig helt op til forretningen, om det er essentielt at kende salgene for de sidste 3 dage, eller om det er ok at det er en halv uge forskudt. I mange tilfælde er det ikke et problem, for de større analyser laver man alligevel over en større periode.
Kilde: Tak for dit meget uddybende svar. Ja, du har ret I at man altid kan tage det modsatte værktøj hvis man føler sig snydt :)
Har du selv testet om AdWords og Analytics stemmer overens? Der vil jo altid være en forskel da AdWords registrerer det sande antal, mens Analytics ikke kan registrere de besøgende som ikke tillader JavaScript, uanset hvor de kommer fra. Men derfor burde Analytics og Indextools stadig vise det samme?
De 72 timer burde ikke have noget at sige hvis man bruger Analytics som analyse-værktøj. Men hvis man bruger det til at overvåge omsætningen i butikken, så kan det da godt være lidt træls at være 72 timer bagud altid. Men de fleste webshops har vel et eller andet økonomi-system (mere eller mindre avanceret) tilknyttet hvor man følger dagens ordre og omsætning.
Jeg tror i hvert fald ikke jeg ville have nosser til at basere konklusioner på 72 timers data. Nok hellere 2-3 uger :) Men det er nok min svaghed. Jeg tænker tit at man nok hellere må have en hel måned, så man både får data fra kunderne når lønkontoen er propfyldt og når den er tømt. For deres adfærd er vel ikke den samme i hele måneden? :)
Godt presset af dette blogindlæg, har jeg nu forfattet en længere redegørelse om analyse og optimering af Adwords i hhv. Google Analytics og Indextools.
Så for folk der finder det interessant, så kan det læses på http://www.webanalytiker.dk/2009/01/27/analytics-vs-indextools-adwords-evaluering/
Jeg formoder egen reklame er ok når det i sådan en grad er relevant (ja faktisk skrevet pga jer ;-) ).
Jeg vil da gerne lige sige at når noget er så relevant og værdifuldt, så opfattes det ikke som reklame. Og så er det jo faktisk ligemeget om det er egen reklame eller for andre :)
@Kilde - nej, når et indlæg har relevans, så vil jeg hellere, at det bliver nævnt her, end at det ikke bliver nævnt. Formålet må være at dele viden med hinanden. Og for pokker et godt og detaljeret indlæg, du har lavet... Det må man hellere end gerne reklamere for her.
I øvrigt besøgte jeg din side med min iPhone i går. Så fik jeg en fin chat-besked fra Woopra, hvor der stod "velkommen til Webanalytiker. Sikken en lille skærm, du har". Woopra kigger åbenbart ikke på user-agent og følger lidt med i, hvad der sker på mobil-markedet, for så ville det vide, at der endnu ikke findes iPhones med en større skærm ;o)
@Vadskær: Hva dælen, var det dig? :D Jeg regnede med at have skræmt brugeren væk pga jeg nævnte noget så "tæt" på brugeren.
Det var i øvrigt et fedt koncept. Jeg havde lavet et par tiltag hist og her, og ville se effekten. I Analytics skete der intet, så jeg åbnede Woopra. Og bom, der kunne jeg se brugerne komme ind og hvordan de bevægede sig rundt. Virkelig fedt i sådan en sammenhæng :-)
@Jacob W: Super. Det var næsten også mere borgerservice end reklame ;-)
Kilde: Ja, den kunne næsten have fået et tv-spot i OBS hvis det stadig kørte på tv :)
@Kilde - var det dig, der chattede med mig der? Troede sgu' bare, det var en robot. Jeg kunne desværre ikke svare, da Woopras AJAX-chat var noget mere end min iPhone kunne håndtere. Blæret værktøj ellers - det ska' jeg prøve en dag
@Vadskær: Jeg generer da ikke mine brugere med robotter. Der er kød og blod bag chikanerne ;-) Det var faktisk første gang jeg selv har taget mig tid til at prøve denne feature på mit eget site. Det er ret overlegent og en utrolig let måde at få lidt feedback fra brugeren. Kald det en light udgave af en kvalitativ undersøgelse.
Jeg tror dog man skal passe meget på med at gøre det i en webshop. Folk kan nemt komme til at føle sig "overvåget".
Ja, jeg synes, det virkede rigtigt godt, men ville aldrig bruge den på Kondomaten. Vil nok godt forsøge med den på andre sider. Skal helt klart have afprøvet Woopra.
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Søren Sprogø 17/01/09 13:27
Tror nærmere der er tale om "If it ain't broke...".
Hvis du har fået finindstillet GA til din webshop, og den fint opfylder dit behov, så er der virkelig ingen grund til at overveje skifte!
Begge pakker har forskellige fordele og ulemper, og uanset hvad, er det en god ide at have en ide om hvad de er.
Jeg har haft fornøjelsen af at bruge dem begge, og har ikke nogen yndling. Det handler udelukkende om at bruge det rette værktøj til den rette situation.
At GA så dækker 95% af alle danske webshop-ejeres behov er en anden historie. Men det siger måske mere om shop-ejerne, end det gør om GA :-)