Sådan blokerer du for at ChatGPT bliver trænet på dit indhold

Langt de fleste har i dag opdaget, at OpenAI bruger andre hjemmesider til at træne ChatGPT på.

Det er klart, at ChatGPT skal have noget indhold for at den kan blive trænet.

Nogle har så den holdning, at OpenAI ikke skal bruge deres indhold til at træne ChatGPT på og nu har OpenAI så valgt at respektere dette ønske.

Hvordan blokerer man for at ChatGPT trænes på ens indhold?

Vil du undgå at lægge indhold til ChatGPT, så skal du blot indsætte denne tekst i din robots.txt fil.

User-agent: GPTBot Disallow: /

Du kan også vælge at give OpenAI adgang til blot dele af din hjemmeside. Hvis du vil tillade bestemte undermapper, så kan det gøres således:

User-agent: GPTBot Allow: /blog/ Disallow: /personligt/

Sprogmodeller, som også kaldes LLM bliver trænet på datasæt og det er så her at din hjemmeside kommer ind i billedet. For de vil mægtigt gerne scrape din hjemmeside, læse indholdet og træne sprogmodellerne på dit indhold.

Her er der nogle mennesker, der siger "jeg har brugt evigheder på at lave indholdet - nu skal en sprogmodel / AI ikke komme og nyde godt af mit arbejde".

-Og så vælger de, at markere deres indhold, så AI ikke bliver trænet på deres indhold.

Bør man ekskludere AI fra at læse ens indhold?

Jeg kan godt følge folks holdning. At det er ærgerligt, at de bliver trænet på noget, man har lagt mange timer i. Men du er jo også trænet fra indhold, som andre har lagt meget arbejde i. Du bliver trænet i noget, når du læser det her.

Der ud over bør du tænke på, at det jo ikke stopper AI. De vil bare læse alt andet end dit indhold. Og hvis dit indhold ligefrem er godt, så er det jo en skam, at AI bliver trænet på dårligere indhold.

Så min personlige holdning er, at du skal lade AI få adgang til dit indhold og blive en bedre kunstigere intelligens.




Webshop Shoporama



Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er seks + to? (skriv tal - ikke bogstaver)