Webshop system ? hvad skal du være opmærksom på

Start din webshop på det rette webshop system

Vil du gerne starte webshop? Så sørg for at vælge det rette shopsystem. Her får du en masse fordele og ulemper listet op

Jeg har lavet rigtigt mange webshops. Jeg startede tilbage i år 2000 med at lave min egen webshop, Kondomaten. Jeg lavede alle de fejl, man kunne lave (f.eks. var det muligt selv at bestemme prisen på produkterne. Og det var stort set ikke muligt for min webshop at komme højt op på Google).

Men jeg var stædig og lærte af mine fejl... jeg fik ret hurtigt rettet det med at Google havde problemer med siden og inden længe lå jeg både som resultat nr. 1, 2 og 3 i Google på alle mine søgninger.

Jeg fik i øvrigt også rettet det med at man selv kunne bestemme priserne. Og 500 andre ting, som jeg ikke anede, man skulle have styr på, inden man åbner en webshop.

Min første webshop solgte kondomer. Den nåede op at sælge for over 1 mio. kroner om året og den solgte jeg i 2016.

Så i 2010 åbnede jeg sammen med min kone en webshop, der sælger badetøj. Senere en webshop med dametøj (måtte vi lukke igen) og så en webshop med sportstøj.

Undervejs i hele det her webshop halløj lærte jeg meget. Jeg lærte noget om email marketing, noget om SEO, annoncering i søgemaskiner, affiliate marketing, sociale medier, konverteringsrater, https protokollen, hastighed og ja ? en hel del om webshop systemer.

Faktisk var webshop platformer noget af dét, som man talte meget om i start 2000'erne, når man mødtes med andre webshop ejere. Dengang var de fleste enten på en Scannet eller DanDomain webshop. Der var ingen, der var sådan jublende glade. De shopsystemer var tydeligvis udviklet da e-handel var ny og de var altid udviklet af programmører, der ikke havde nogen erfaring med selv at drive e-handel. Derfor var det for eksempel ikke muligt som standard at have h1-elementer på disse shops. Det blev dog heldigvis ændret senere. Men de havde stadig mange mangler og mange mennesker gik og sagde "man burde lave et nyt webshop system".

Og det gjorde jeg så... eller jeg gjorde det med en kompagnon. Morten Blinksbjerg og jeg udviklede webshop systemet Shoporama, som er et dansk webshop system, med dansk support (og hvor moms og skatten bliver betalt i Danmark).

Vi har også udviklet det med øje for, hvad man har brug for som webshop ejer. Her er nogle af de ting, vi har lagt vægt på:

  • Ingen binding ? vi binder dig ikke. Du betaler for en måned ad gangen. Er du ikke længere glad for vores webshop system, kan du bare lukke din webshop. Hvis du vælger et webshop system, der binder dig, skal du nok spørge dig selv "hvorfor mon jeg er bundet her?"
  • Tag dine data med Og hvis du lukker eller flytter din webshop, så kan du nemt eksportere alle produkter, kategorier og ordrer. Du skal ikke til at tilkøbe et modul for at kunne det. Bare 2-3 klik og du har alle dine data. Dem holder vi ikke som gidsel.
  • Hastighed ? hastigheden er vigtig. Den er vigtig i forhold til søgemaskineoptimering. Men den er også vigtig i forhold til hvor godt du sælger. Det kan du bl.a. læse om her. Derfor er Shoporama webshops lynhurtige
  • Fantastisk i søgemaskinerne Mange køb starter i Google. Netop derfor har vi sørget for, at man med Shoporama som webshop system har de bedste betingelser for at ligge højt i Google
  • Fleksibilitet ? nogle har brug for én ting. Andre noget andet. Med Shoporama kan du faktisk bygge din webshop selv ? så den kan se ud på mange måder og fungere på mange måder. Har du brug for noget helt specielt, så kan du få udviklet din egen integration op imod vores REST interface. Så du kan i teorien få integreret hvad som helst med Shoporama.
  • Danske forhold ? vi er danskere, så vi har tilpasset shoppen danske / nordiske forhold. Det betyder, vi har integration med danske systemer som f.eks. MobilePay og PostNord. Vil du sælge til danskere, er det en kæmpe fordel at understøtte sådanne danske services.

Dit webshop system kan afgøre meget

Der findes et utal af webshop systemer, og det er slet ikke sikkert, at Shoporama er det rigtige for dig. Hvis du f.eks. er dygtig til at håndtere servere og programmere, så vil det helt klart være en fordel at hente noget open source eller bygge sit helt eget (har jeg jo selv gjort engang). Ved du på forhånd, at du skal have bygget en masse specielle systemer eller integrationer, kan det bestemt være en fordel at hente noget open source og få det tilpasset netop til dine behov. Hvis du f.eks. sælger et komplekst produkt, som folk kan konfigurere ? så vil du få svært ved at finde ét system, der passer lige præcis hertil.

Hvis du får fat i et system, der kræver megen vedligeholdelse, så kan det også koste dig dyrt. Det kan være, at du bruger størstedelen af din tid på at vedligeholde og patche serveren, hente nye opdateringer til dit shopsystem m.m. Al den gode tid skulle du have brugt på kundeservice og markedsføring.

Men det kan også være, det hele bare kører uden problemer. Eller du i en hosted løsning sidder fast fordi du ikke har præcis de muligheder for udvikling, du gerne vil have. Hvis du f.eks. gerne vil have, at man logger ind med NemID, så kan det ikke lade sig gøre i systemer som Shoporama og Shopify. Men har du et open source systen, så kan du blot betale en udvikler for at få det lavet.

Så på den måde er der fordele og ulemper ved alle systemer. Det vigtigste er derfor at du så godt som muligt får klarlagt dine behov, inden du vælger webshop system.

I næste afsnit kan du læse noget om, hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger webshop system.

Det skal du være opmærksom på, når du vælger system

Ja ? der er selvfølgelig 100 ting, du skal være opmærksom på. Så denne liste er kun til inspiration. Du bør tale med andre webshop ejere og folk der laver online markedsføring, inden du vælger shopsystem. Men listen her kan tjene som inspiration til tanker, du kan gøre dig, når du overvejer hvilket webshopsystem, du skal vælge at bygge din forretning på.

Binding

Hvor længe er du bundet? Hvorfor vil de binde dig? Hvis deres system er godt, så bliver du jo alligevel i 12 måneder, 2, 3 eller 4 år. Så hvis der er en bindingsperiode, så spørg ind til, hvorfor det er nødvendigt.

Tidssvarende

Er platformen tidssvarende? Er deres skabeloner responsive? Kan man få https på domænet? (Og er det https2, som er den nyeste standard?). Kan man få sine billeder vist i webp formatet, som er hurtigere og mere tidssvarende? Hvis de er nogle år bag udviklingen, så er der nok en grund til det. Og det vil nok bare blive endnu værre med tiden.

Hvad siger andre shopejere?

Find et fora online hvor shopejere debatterer shopsystemet. Her kan du også spørge ind til fordele og ulemper. Herunder finder du en række Facebook grupper, hvor bestemte shopsystemer bliver debatteret:

Shoporama hjælpeforum

Magento brugergruppe

WooCommerce brugergruppe

Prestashop hjælpeforum

Shopify hjælpeforum

Dandomain gruppe

Kig i dem alle sammen og se, hvad folk fremhæver af fordele og ulemper. Spørg evt. folk derinde eller kontakt nogle stykker og spørg om fordele og ulemper ved systemet.

Hvis du er på udkig efter en Magento udvikler anbefaler jeg René Kirk.

Hvad har jeg af integrationer?

Integrationer kan være meget vigtige for dig. Hvis din målgruppe handler meget på mobilen er det næsten umuligt at komme udenom MobilePay.

Det kan også være, dine varer ligger ved en leverandør og du skal kunne trække lagerstatus fra din leverandør. Så er det jo et afgørende punkt, om dit shopsystem kan håndtere den slags.

Opgørelse over udgifter

En anden vigtig ting er udgifterne. Det kan nogle steder være svært at gennemskue, hvad den månedlige eller årlige udgift for shopsystemet er. Vælger du et open source system, skal du være klar over, at du selv skal afholde udgifterne til hosting. Det kan fåes rimeligt billigt, men det er en udgift som mange glemmer. Det får du som regel med ved hostede systemer.




Webshop Shoporama



Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er tre + seks? (skriv tal - ikke bogstaver)