28 Apr 2025 20:08
0 kommentarer
Da strukturede data kom frem, jublede jeg. Det var virkeligt godt set, at det var noget af dét, som www manglede.
-Hjemmesider er skrevet i det sprog, der hedder html. Det er et markeringssprog. m'et i html står for "markup" - altså markering.
Man tager teksten, som man har skrevet, og så markerer man elementer i det. Man kunne f.eks. markere "dette er en overskrift" (h1-elementet) eller "dette er fed skrift" (b-elementet) eller "dette er et link" (a-elementet).
Men med tiden fandt man ud af, at det kunne være smart at markere flere ting. Såsom:
Som du næsten kan regne ud, så er der et hav af den slags.
Men som html er skruet sammen, så kan man ikke angive den slags. Det vil også være noget rod at opfinde et nyt html element for hver ting, man kan angive. Det ville gøre html uoverskueligt. Derfor opfandt man strukturerede data.
Sådan man kunne sætte noget struktur på de oplysninger, der er på en hjemmeside.
Ved at sætte oplysninger i system, så kan man jo lave alverdens værktøjer. Man kan lave et værktøj, der holder øje med priser. Forestil dig, at du gerne vil holde øje med, hvad en Fjällräven Kajka 75L rygsæk koster på forskellige hjemmesider. Du har fundet syv forskellige hjemmesider, der sælger den. Alle syv har strukturerede data, der angiver produktets GTIN og produktets pris. Nu kan du så sætte et bot op til at holde øje med de syv hjemmesider. Den skal blot:
Nu har du et værktøj, der holder øje med prisudviklingen på hjemmesiden.
Du kan også sætte værktøjet til at sende dig en mail, hvis prisen kommer under f.eks. 1400,-
Du kan lave et værktøj, der samler alle koncerter på københavnske koncertsteder.
Du kan lave et værktøj, der henter alle begivenheder på en side og laver til et kalenderlink, så de alle bliver føjet til din kalender.
Umiddelbart kan det ovenstående godt læses som om, at du med strukturerede data kun hjælper andre, så de kan bygge værktøjer ud fra dit indhold. Sådan er det slet ikke. Hvis du implementerer strukturerede data, så giver du søgemaskiner langt bedre mulighed for at forstå, hvad din side handler om. Når de forstår det, så er der større chance for at de viser dig på søgninger, der er relevante for din side.
Det er den primære egoistiske grund til at implementere strukturerede data.
Men jo mere struktur, vi får på vores data, jo bedre søgninger og værktøjer, kan andre lave.
Forestil dig at alle fodboldkampe er markeret op med data for f.eks. målscorer. Så vil du (i teorien ? meget i teorien) en dag kunne spørge Google "hvor mange mål bliver der procentvis scoret i første halvleg i forhold til anden halvleg i den danske 1. division?" og du ville få svaret.
Eller "vis mig alle de brugte Tesla Y'er, standard range, max 2 år gamle, som er til salg i Østjylland til under 340.000,-"
.Med ordentlige strukturerede data vil det en dag blive virkeligheden.
Hvis du har en webshop, så vil du som regel have markeret dine produkter med strukturerede data. Men det er også tit muligt, du har andre ting, der kan markeres op. Sælger du f.eks. pizzaudstyr, så har du sikkert opskrifter på din webshop. Eller hvis du som på en side som denintelligentekrop.dk. Den sælger både træningsudstyr og yogamåtter og den slags, som de helt naturligt har markeret op med strukturerede data. Men der er også både blogindlæg og forskellige events, som man med fordel kan markere op.
Så kig på dit site og spørg dig selv, om der er data, der mangler at blive markeret op.
Rigtigt mange glemmer også at inkludere deres sociale medier og evt. åbningstider (hvis webshoppen har fysisk butik også) i deres strukturede data. De er gode til at inkludere adresse og telefonnummer. Men de sidste ting sætter lige prikken over i'et.
Her kan du se, hvordan man inkluderer sociale medier i strukturede data på en side som åndedrættet.nu.
Og her kan du se eksempel på, hvordan man inkluderer åbningstider.
Jeg plejer at bruge disse to værktøjer til at teste strukturede data:
Hvis du får en fejl eller advarsel, så er det som regel ret godt beskrevet, hvad det er såsom "manglende gtin nummer" eller "dato forkert formateret" eller noget i den stil.
Kan du ikke finde fejlen, så sæt evt. et AI værktøj som ChatGPT eller Claude til at hjælpe dig.
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"