21 Feb 2014 13:47
15 kommentarer
Klout er en algoritme, der måler og udregner, hvor "indflydelsesrig" du er på de sociale medier. Altså... hvor megen effekt har det, når du nævner noget på Twitter, Facebook, Instagram etc. Spørger du mig, er det noget nissepis, og det skyldes primært, at det er nemt at påvirke. Og herunder vil jeg give dig nogle metoder til det.
Vil du se en mand, der er lidt mere venligt stemt overfor Klout, så kan du nuppe godt to minutter med Thomas Bigum og Klout her.
Well - du har nok ind imellem bemærket, at der er spørgsmål på de sociale medier, som du tænker "det var dog et ualmindeligt dumt spørgsmål fra et voksent menneske". Det er ofte folk, der lige prøver at hive deres Klout-score op med et spørgsmål, som de ved mange har en holdning til, dermed får mange svar og dermed øget Klout-score.
Sagen er dén, at Klout påvirkes af hvor mange der retweeter dig, liker dine statusopdateringer på Facebook, deler dem og al den interaktion, der foregår på Klout. Derfor er det vigtigt, du er til stede på flere platforme (på Twitter, Facebook, Google Plus, LinkedIn, Instagram etc.) og at dine profiler er åbne (ellers kan Klout jo ikke monitere dig).
Du skal have mange followers. Det betyder, du bare follower gud og hver mand på Twitter. Rigtigt mange følger tilbage. Når de har gjort det, så hægter du dem af igen. Har folk ikke fulgt tilbage indenfor 24 timer, så smider du dem af igen. Du vil nemlig gerne følges af mange, men ikke selv følge så mange.
Det er en ongoing øvelse - altså at få mange følgere uden selv at følge. Det kan du gøre ved at tweete noget godt indhold - folk retweeter dig, andre checker din twitter-profil ud og giver dig et follow, hvis du har tweetet noget klogt. Så som udgangspunkt skal du holde dig til kvalitet. Der lægger du dig i slipstrømmen af det her Helt Normalt og ting, der som udgangspunkt bliver delt meget
Du skal interagere med folk med en høj Klout score. Den nemmeste måde er at rose deres produkt / service. Hvis du skriver til dem, der har lavet MailChimp/Zendesk etc. hvor fantastisk en service de har - eller prøv at rose DSB for helt forrygende service på et bestemt tog og se, om ikke den bliver retweetet. Folk er til salg for smiger og vil gerne flashe deres tilfredse kunder overfor deres followers. Så ros løs.
Da der for nogle uger siden var Danmarksindsamlingen, var der heftig aktivitet på Twitter. Jeg satte indsamlingens resultat i perspektiv og sådan noget bliver også hurtigt retweetet. Her kan du se nogle af de mange retweets (og nye followers), det fik:
Så skal vi ud i de dumme spørgsmål på Twitter og Facebook. Det kan være "hvem kender en god psykolog/tandlæge/restaurant i København?" eller "hvad hører du lige nu - jeg mangler inspiration". Oh det vælter ind med folk, der går lige i fælden og din Klout stiger til nye højder.
Du skal dele ting, som folk gider dele videre eller give et like, retweet favourite. Det vil sige enten noget brugbart eller noget sjovt. Det du kan gøre er at dele din Facebook-venner op i grupper (måske bare mænd og kvinder). Hvis du er mand og deler noget følsomt til kvinderne, så skal du se likesne vælte ind. Er du mand, så del noget manderelateret. Skriv evt. bare "hvor er det åndssvagt at BMW har baghjulstræk" - så skal du se kommentarfeltet blive fyldt op af dine BMW-kørende venner.
Du skal dele de her ting, som ryger på Ekstrabladet 2-3 dage efter det har været i Twitter-strømmen. De ting finder du som regel på Reddit allerførst. Det er typisk vilde videoer og sådan noget. Hold øje med Reddit og del det mest "dele-venlige" indhold. Er du heldig, så bliver du den første dansker, der deler - og så ruller retweet-snebolden.
Det gælder om at blive nævnt, liket, tweetet. Altså være skolegårdens populære dreng/pige. Det går man med slik, nye Conversesko, sjove & smarte kommentarer og en gruppe følgere.
Spørger du mig, er det ikke kønt. Men disciplinen er efterspurgt - så værsgo'.
(har du selv tips til højere Klout score, så smid dem endelig i kommentarerne)
Vil du jagte Klout, så synes jeg, du skal gøre det rigtigt i stedet. Her er 6 ganske gode bud på, hvordan man gør det og her er yderligere 7 (de overlapper, så du får desværre ikke 13 bud på det). Bemærk også: det er tidskrævende at gøre ordentligt! (som alt andet)
I gamle dage blev Klout score solgt fra prærievogne og i små flasker, der kunne kurere impotens, malaria og svindsot i én mundfuld :)
Haha, nissepis er lige hvad det er! Det er så nem påvirkeligt, men ikke desto mindre er det noget virksomheder bruger til at bedømme individers synlighed og rækkevidde. Bl.a. Dinero der gav gratis medlemsskaber til folk med en høj Klout score.
Jeg er superfan af denne blogpost. Delt overalt, hvor det giver mening. Tak.
Må indrømme at når jeg ser spørgsmål som dem du beskriver som "dumme spørgsmål" er jeg slet ikke så mistroisk. Jeg synes sociale medier er et super sted at få nuancerede svar. Ja, det påvirker din Klout men det gør vel ikke spørgsmålene mere dumme.
Synes debatten om Klout er kørt lidt af sporet. Jeg har ofte snakket om Klout, men går ikke op i min egern score og kigge ikke på andres. Selvfølgelig kan ens score games, som med det meste online. Intet nyt der.
Det interessante er metadiskussionen omkring brugen af Klout, og online reputation scores. Det kan være meget relevant for virksomheder at kende deres kunders indflydelse. Sørge for, at ens vigtigste ambassadører for en unik oplevelse, eller en bedre service end de forventede.
@Skjoldby et enkelts spørgsmål er jeg helt med på (og det kan være yderst relevant). Men lige efter sommerferien, var der usædvanligt mange, der lige havde sådan et spørgsmål hveranden dag. Og der er også social media eksperter, der går efter at få en højere klout score ad den slags metoder (eller også er de ikke i stand til at Google selv) :-D
Tak @Tosti og @Christian
@Saxnæs Jeg kan følge dig lidt ad vejen, men sagen er at hvis de mennesker med høj gennemslagskraft bruger den til at promovere produkter, de ikke selv står inde for. Så ryger deres gennemslagskraft. Så har virksomhederne fået deres del af kagen, men det er ødelæggende for det sociale i de sociale medier (well - ligesom min hashjacking :-) )
Godt skrevet :)
Jeg er ikke sikker på, at du har ret i, at det er nødvendigt at have åbne profiler. Så længe du giver Klout adgang er det umiddelbart nok. I hvert fald er min Facebook forholdsvis lukket og har stor indflydelse på min Klout-score.
Jeg savner måske en forklaring på og stillingtagen til, hvorfor du selv er på Klout og hvad du bruger det til.
@Camilla - du har ret. Klout skal bare have adgang til din konto (både Facebook, Twitter etc.). Jeg arbejder jo ret meget online, så jeg var nødt til lige at checke Klout ud, da hypen var høj. Jeg har vist kun været logget ind den ene gang, så jeg bruger det ikke til noget. Får vist stadig mail fra dem, når min Klout stiger og falder, men åbningsprocenten er lav ;-)
Rigtig fedt indlæg!
Et andet trick er at blive tagget i populære billeder på facebook. Jeg var til NorthSide sidste år og blev tagget i dette gruppebillede, som fik en masse likes, som fik min Klout til at eksplodere
Man kunne jo godt finde lignende gruppebilleder og tagge sig selv i dem - også uden at være på billedet :)
Hvis Klout et kort øjeblik sammenlignes med SEO og den udvikling, som har været på det punkt, tror jeg hurtigt at Klout konceptet bliver udvandet og der i stedet for fokuseres på helt andre ting end et arbitrært tal.
Ikke desto mindre er konceptet fedt - godt tænkt.
Når man nu har fået skaffet sig en høj klout score, hvornår begynder alt det gratis stuff og vælte ind ? Og hvem giver gratis stuff til folk med høj klout score?
Øv, min Klout bliver ikke større af denne kommentar... :/
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Thomas Ulstrup 21/02/14 14:54
"Nissepis" beskriver ikke Klout godt nok. Det er et tåbeligt "værktøj", der ikke kan bruges til noget som helst væsentligt. I øvrigt; Du kan også bare købe et par tusinde Twitter-followers på Fiverr - så er du kongen af Klout ;-)