4 ting, du kan stjæle fra Billige Elselskaber.dk

Jeg har købt el-bil og i den anledning er jagten gået ind på at finde det mest fordelagtige elselskab. Det er lidt af en jungle og man kommer meget på afveje, når man surfer rundt.

I min jagt rundt på forskellig viden, stødte jeg på billige elselskaber.dk og må indrømme, jeg blev pænt imponeret af deres UX. Jeg nævnte det for en netværksgruppe, jeg var i og vi sad og fandt flere best practice eksempler og lækre detaljer på siden og på vejen hjem besluttede jeg mig for, at de skulle deles med jer læsere.

Så her kommer fire ting, du måske kan lade dig inspirere af og bruge på din side.

Forsinket animation

Det her ser man virkeligt sjældent. Men jeg synes, det havde en helt fantastisk effekt.

Kort tid efter du er ankommet på siden, så scroller den ned til hovedindholdet og navigationen "krymper" lige lidt.

Du kan se effekten her, men du bør også selv tjekke den ud.

Animation med scroll

Noget af det gode ved det (i min optik) er, at:

  • Det er glidende, så det føles ikke generende
  • Det er tydeligt for brugerne, at der bliver scrollet og ikke bare hentet noget nyt indhold
  • Der er forsinkelse på, så man lige "lander" på siden og skaber sig et overblik
  • Dét, den scroller ned til, er sandsynligvis også dét, man er kommet for
  • Det er ikke forstyrrende, men snarere hjælpsomt

Overskuelige detaljer med fokus på det væsentligste

Finder du frem til et el-selskab, kan du enten vælge at gå direkte til det eller vælge "Detaljer". Vælger du detaljer, så får du sådan en virkeligt god oversigt her:

Detaljer om det enkelte elselskab

Det gode her er, at det vigtigste er fremhævet enten med fed skrift og/eller større font. Der ud over er jeg vild med de labels, der er. Det er "velkomstbonus", "fast pris" og den slags. De har en lille emoji og deres egen farve, så det er nemt overskueligt. Du kan bruge det på f.eks. produkter, hvor du vil angive "vegansk" eller "dansk produceret" eller "økologisk".

Og... som en selvfølge lukker den pop-up, der kommer med detaljer, når man klikker på Escape. Generelt bør alt, der åbner lukke, når man klikker på escape. Jeg elsker det!

Årstal & by i titles ...

Da jeg var ret imponeret over siden, måtte jeg jo lige lave en site:-søgning på den. Og den afslørede, at der også var tænkt rigtigt i forhold til SEO.

Jeg er stor fan af at bruge årstal i titles. Evt. også kombineret med sæson som f.esk. "Billigste elselskab efterår 2024".

Årstal brugt i title

Her har de lavet en side med geografisk henvisning: Aarhus + 2024 + Billigste elselskab

Det er jo næsten lige efter SEO-mandens ABC.

Indholdsfortegnelse i blogindlæg

Jamen, der er ikke et øje tørt... prøv at besøge denne side og se den fine klikbare indholdsfortegnelse i højre side.

Den slags gør det nemt for Google og OpenAI m.m. og se, hvad siden består af, linke direkte ind til et bestemt afsnit.

Det er også god brugervenlighed. Du får et overblik og du kan nemt hoppe ned til netop dét emne, der interesserer dig.


Alt i alt er det en kæmpe fornøjelse at surfe rundt på den side. Her fra V4D5 tipper jeg med hatten for Sections Publicering, som åbenbart står bag siden. Det er flot arbejde.

Håber, der er nogle af de her trick, kan inspirere dig til at implementere lidt ekstra niftyness på din side. Der er brug for det, for at skille sig ud.





Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er et + tre? (skriv tal - ikke bogstaver)