11 Apr 2015 22:22
18 kommentarer
Jeg elsker email markedsføring. Elsker at skrive dem og elsker at de performer så godt. Men det har ikke altid været sådan. Engang skrev jeg nyhedsbreve, der havde emnelinjen "Nyhedsbrev Kondomaten marts 2002". Men så kom jeg på kursus ved Christina Klitsgaard og jeg opdagede, hvad man kan gøre i stedet. Skrive som et menneske.
Siden er der løbet mange mails igennem, og mine 7 bedste take-aways har jeg pakket sammen til dig her:
Folk skimter dine mails, men alle læser dit P.S. Så har du et vigtigt budskab, så pak det pænt ind i et godt tip og sælg varen i dit P.S.
Lærte dette af Christina, men troede ikke på det, så jeg split-testede. P.S. Har altid vundet. Men du skal ikke tro på mig: Test det selv.
Blå links er ofte lige så effektive som en stor tydelig knap. Ja... helt almindelige blå links. Det kender alle og ved, at man kan klikke på. Kedeligt? Måske... men det handler om at være effektiv og ikke sexet lige her.
Så har du billeder i din mail, så sørg for at de linker et sted hen. Tro mig...
Ja, det er både poppet og amerikansk. Men din åbningsrate når nye højder, når du tilføjer en Emoji i emnelinjen.
Sagen er at rigtigt mange åbner mails på mobil og tablet. Og her bliver emojis kulørte i indbakken. Farver i en sort/hvid verden. Tror du det giver pote? You bet...
Der er givere og tagere i samfundet. Ingen elsker de sidste.
Du skriver jo ikke nyhedsbreve for dine blå øjnes skyld. Det ved alle. Men folk modtager dem heller ikke for at få lov at hælde penge i dine lommer. Så kunsten er at finde en balance, og jeg har erfaret, at det generelt godt kan betale sig at give mere, end man tager.
Beløn dine modtagere for at være på netop din liste. F.eks. hader jeg aviserne... Hvis man har været abonnement på deres avis i ti år bliver man belønnet med at.... købe endnu et år til fuld pris. Men andre bliver faldbudt med det ene gode tilbud efter det andet. Det er mig, der har været med til at holde butikken kørende, men mig skider de på... Næh ? forsikringsselskaberne har forstået konceptet med elitebilister. Men har også hørt, det går rigtigt skidt i avis-branchen.
Konklusion: Lad nu være med at være Sælge-Helge. Vis dine læsere, du kan dit kram. Så skal de nok huske dig, når de skal bruge dig.
Man kan læse korrektur på sine mails 100 gange. Omformulere. Flytte kommaer etc. så de bliver lige så skarpe som indlæggene på Bro-blog. Men altså... så får vi jo aldrig sendt den mail. Skriv den... og ja ? du kommer til at lave stavefejl, tyrkfejl, kommafejl og endda fejl i dine links (det værste). Men min ven... Folk overlever. Det gør du også. Så skriv og tryk send for pokker
Folk er blevet forstyrret og vist dig tillid ved at åbne din mail. Når de åbner, viser de "jeg tror på du har noget godt til mig, så jeg åbner ud fra den her emnelinje". Så skal du sateme også honorere den tillid.
Jeg fik for nyligt et nyhedsbrev hvor emnelinjen var "nu er der halv pris". Det viste sig, at der ikke var en skid halv pris, men de kunne sælge mig en billet til et fiske-museum til halv pris. Man kalder det narre*****. De må have oplevet gigantisk afmelding. Lad være med at skrive fancy emnelinjer, du ikke kan leve op til. Og det giver mig muligheden for at slutte med et Top Gun-citat:
»Son, your ego is writing checks your body can't cash«
aiiii Morten! sad lige der og glædede mig til at se hvad der kom i P.S. :)
... og så .... INTET .. piv
Tak for listen :-) Den er jo lige til at gå til...vil have den i baghovedet til næste nyhedsbrev.
Super tips - tak :-)
Den med billederne den er virkelig ny for mig - anede det ikke - så tak, det vil jeg da bestemt huske.
Og tak for: done is better than perfect ;-)
Hvordan linker man et billede til en hjemmeside, sådan rent teknisk ?
Vh. Birgit
Hej Morten
Gode pointer! Værd at følge...... Keep it coming!
????Anne
PS. Måske ses vi på et af dine kurser en dag?
Tusind tak, Morten. Super tips - som også meget vel kan bruges på blogindlæg :-)
Jeg ville også gerne vide, hvordan man teknisk linker et billede ;-)
Supergode tips! Den med PS kendte jeg ikke, ligesom jeg vil forsøge at finde ud af at linke et billede
Det kommer an på, hvilket software I bruger (den med at linke billeder). I MailChimp står der vist et felt, der bare hedder "link" og så paster man url'en ind, som billedet skal linke til.
Det er jo ikke rocket-science - og alligevel er det godt at få nok et nyt tip eller blive mindet om best practice. Dejligt hands-on. Klart og skarpt. Takker.
Tak for gode råd Morten. kommer til at bruge dem lige om hjørnet :-)
Email markedsføring er faktisk helt nyt for mig. Jeg kan tydeligt se, at email markedsføring kunne være en utrolig god ide at begive sig ud i.
Jeg siger mange tak for dine råd.
Spændende indlæg - og der er bedste flere punkter som jeg ikke selv havde tænkt på!
Tak for de gode råd.
Tak for et brugtbart indlæg. Jeg synes det er de færreste der sender nyhedsbreve, hvor det er skrevet i en mere menneskelig og personlig retning. :)
Tak for dine råd. :)
Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"
Laila Mogensen 12/04/15 17:13
Fede syv pointer, tak for delingen , Morten.