Vi har en vinder

Så kom jeg et smut forbi ConceptPlex og Rosenstand, hvor vi over en kop mokka fik udtrukket vinderen af den konkurrence, jeg fik udskrevet om den røde, den grønne eller den sorte knap. Du ved selv, om du har deltaget.

Men førend vi kunne udtrække en vinder, skulle vi jo afgøre, om vi reelt havde en vinder blandt de tre nominerede - og i går så billedet altså således ud:
den grønne knap vinder

Som Søren Sprogø fra Afdeling18 fik pointeret, så kom der ikke en decideret vinder, men der var dødt løb. Sådan helt statistisk og sådan.

Men som jeg sagde til Rosenstand, "ud fra det her billede, hvilken knap ville du så vælge at fortsætte med?"
-Grøn selvfølgelig! lød svaret

Teorier er fine nok, men med en grøn knap vil jeg opnå 6,6% bedre "konvertering". Med en omsætning lige omkring en halv mio., så har den grønne knap altså øget min årlige omsætning med 33.000,- kr. (det tog 15 minutter at sætte testen op i Google Website Optimizer).

Nå - udover at jeg med den øgede omsætning er den helt store vinder, så er du nysgerrig efter at vide, om du har vundet SEO-LEX 10.0 - og det har du, hvis du hedder:
Thomas Justesen

En særlig tak skal lyde til Rosenstand for at have doneret et eksemplar af sin SEO-bog. Det var meget gavmildt.
Der udover skal der lyde en tak til Thore Fogh, som skrev en mail til mig og sagde, jeg burde teste den røde knap i min check-ud procedure.

Tak til alle jer, der gættede med og twittede om denne lille happening.

Der skal nok komme meget mere om tests her på bloggen.


Webshop Shoporama



Jacob W 09/06/09 01:38

Og så kan vel også konkluderet at man bestemt ikke bør fortsætte med en rød knap. Om det så er fordi den sender advarsels-signaler eller hvad det er der gør at den ikke virker så godt får man desværre ikke svar på i testen - så der må du igang med et kvalitativt spørgeskema, hvis du vil have svaret :)

Men rød duer i hvert fald ikke til den knap...

1

Jacob W 09/06/09 01:40

Forresten, fortsætter du testen indtil Google også har udråbt en vinder eller er den stoppet og vinderen implementeret?

2

V4D5 09/06/09 01:53

@Jacob - Jeg skifter snarest til den grønne knap og igangsætter en ny test (skal nok dele resultatet med jer).

Og nej - jeg ved ikke, hvorfor den røde knap ikke virker, men i bund og grund er jeg ligeglad ;o) De 33.000,- mere om året er grund nok, til at jeg skifter.

3

Mattias Skovhøj 09/06/09 02:16

Og her sidder jeg og har netop lagt en rød knap ind i min nyeste test - men den ser ud til at vinde! Knappen var dog ikke eneste udskiftning, så jeg prøver sgu med en grøn når google får udråbt en vinder ;-)

4

Lars Bachmann 09/06/09 04:40

Test, test og atter test.. Det er det, det handkler om :)

Men et stort tillykke til Justesen, og så kan jeg så bare sidde her og ærge mig over at jeg gættede forkert :)

5

Jacob Kildebogaard 09/06/09 08:31

Jeg er glad for at du angiver at der egentlig er dødt løb. Men derfor kan man godt benytte den tendens der er.
Mere præcist så vinder grøn over sort ved 42% af tilfældende. Men grøn vinder over originalen i 81% af tilfældene. Det mest gængse signifikantniveau er hvis den ene udgave vinder i 95% af tilfældene, og ellers bruges den endnu finere grænse 99%. Så det er ikke signifikante resultater i gængs forstand, men da det trods alt har et signifikant niveau på 42%, så ved jeg også godt hvad jeg ville vælge at benytte fremover ;-)

6

Martin Leblanc 09/06/09 08:43

Dødt løb - øv. Men at den grønne ser ud til fungere bedst er ikke overraskende. Tillkke til Thomas Justesen!

7

Thomas Justesen 09/06/09 10:22

Tusind tak!! :-) Jeg glæder mig til at læse SEO-LEX, og det var meningen at jeg snart ville købe bogen, men skulle bare lige først være færdig med Martin Thorborgs E-pusher 3.0. Så det er perfekt :-)

@Bachmann: Tak, men du er da bare elendig til at gætte! ;-)

8

Thomas Justesen 09/06/09 10:26

@Martin: Tak skal du have ;-)

9

Mikael Køster Andersen 09/06/09 11:54

Mit bud på at en grøn knap er bedre end en rød, går alene på en sammenligning med lyssignalerne i et lyskryds, og hvad man har lært om dem helt fra den gang, man var barn.

"Rød mand stå - grøn mand gå"

...det virker på et helt ubevidst plan - tror jeg.

10

Claus 09/06/09 13:57

Tak for at dele dette med os vads - giver inspiration til at teste og atter teste. Og stort tillykke til Thomas Justesen.

11

V4D5 09/06/09 14:02

@Claus - naturligvis. Matias Skovhøj (ham med alle de gratis varer) har også taget test til sig og har øget konverteringsraten med 22 procentpoint!!.. Det er sateme noget, der vil noget.

http://twitter.com/mattiasskovhoej/status/2077605437

12

Thore 09/06/09 14:34

Ja, nu er det jo ikke nogen entydig sejr, men grøn er jo "vores farve" ;) - så mavefornemmelsen var korrekt.

Vigtigst er det, at test virker, og hvor er det fedt at du på den måde her er med til at udbrede det. Kæmpe thumbs up herfra. Sådan Vadskaer!

13

Kim Andersen 09/06/09 20:12

Tror der kan være noget om det som Mikael Køster Andersen også siger med "Rød mand stå - grøn mand gå".

En lille historie fra det virkelige offline-liv.
I Århus har vi i bybusserne fået billetautomater, med touchscreens, og de er som sådan fede nok. Men her den anden dag, overhørte jeg en midaldrende kvinde beklage sig til en veninde over, at hun havde svært ved at bruge de nye maskiner.

For det allerførste man skal er at vælge billettype, og det gøres ved at klikke på en rød(!) knap ud for billetten. I den modsatte side findes der en blå knap som giver informationer.
Kvinden beklagede sig over at det ikke gav mening at man skulle trykke på en rød knap, når man skulle videre og købe noget.

Jeg kom straks til at tænke på denne test, og fedt at du deler det med os Morten, selvom det jo ikke var en stensikker sejr. Glæder mig til at læse mere om tests her på bloggen :)

14

Christian Jessen 09/06/09 20:22

Tillykke til vinderen. Jeg synes da det var en meget interessant test, men resultatet virker ikke så overraskende.

Jeg er helt enig med teorierne om grøn vs rød knap, men men men - der hvor testen blev udført, tror jeg stadig ikke det har så stor betydning. Jeg håber da inderligt at du får en ekstra omsætning, men brugeren er jo allerede i processen med at købe, og har valgt at gå videre til selve købet. Så længe knappen er tydelig, tror jeg ikke det gør den store forskel lige præcis det.

Men jeg håber da du begynder at lege lidt med "læg i kurven" og "Betal nu" eller hvad de knapper nu hedder på din hjemmeside - altså der hvor brugeren tager beslutningen om han vil købe eller videre til en ny hjemmeside. DER tror jeg f.eks. rød vs. grøn vil have stor betydning.

Glæder mig til at læse om flere tests, og glæder mig meget til jeg engang selv kan komme igang med at udføre konverteringsoptimering og tests af denne karakter.

15

Søren Sprogø 10/06/09 10:51

Ja, de fleste statistikere vil nok sige, at variationen ikke er betydelig nok til at konkludere noget som helst. Som både Jacob og GWO selv er inde på. Men ok, der skulle jo vælges en vinder :-)

Og totalt fedt at du sætter værdi på knappen! Hvis det ikke kan overbevise folk om hvorfor man skal teste, så er der vist ikke noget at gøre...

16

V4D5 10/06/09 13:47

@Søren - ja, du er jo faktisk den rigtige vinder, men jeg er sikker på, at grøn ville vinde, hvis vi lod eksperimentet køre længe nok. Men som jeg siger, så er statistik og teori een ting, og resultater noget andet. Ifølge alverdens eksperter gjorde Birgit fra www.min-mave.dk også alting forkert, men hun bankede alligevel een af Danmarks bedste sites op. Så nogle gange skal man være pragmatisk og ta' en førerbeslutning. Alle her i kommentarsporet ville også vælge en grøn knap (forhåbentligt).

Selvfølgelig skal knappen værdi-sættes. Det er da det stærkeste argument for at skifte til grøn. Jeg skylder vist Thore en pilsner.

@Kim - ja rød udstråler simpelthen bare "no go". Det er et meget relevant eksempel, du kommer med.

@Christian - Jeg skal nok eksperimentere mere med check-ud proceduren m.m. Og deler naturligvis mine erfaringer med jer her.

Du kan bare tilmelde dig mit kursus i Website Optimizer, så er du køreklar til at teste selv ;o)

17

Jacob W 10/06/09 13:50

@Kim Andersen: Haha, jeg lavede præcis samme fejl da jeg i går skulle med bussen i Århus. Og jeg kan ikke engang undskylde mig med at være en midaldrende kvinde. Så der er altså store problemer med at bruge rød i det setup. Det bliver sjovt at se om det bliver ændret på et tidspunkt.

18

Jacob W 11/06/09 09:27

For dem som ikke lige har mulighed for at tage til Århus for at køre i bybus, tog jeg lige et billede af det i går: http://twitpic.com/71t8t
rød knap
Det giver virkelig slet ingen mening at det er den røde knap man skal trykke på, vel?

19

V4D5 11/06/09 14:18

Der vil jeg faktisk give dig og den gamle dame ret, Jacob. Den knap burde ha' været grøn.

Til gengæld er svaret ikke altid grøn - http://www.mattiasskovhoej.dk/det-store-knap-farveeksperiment-224.html

20

Kasper 12/06/09 21:37

Spændende test du har haft kørende. Ikke umiddelbart et overraskende resultat, men super interessant. Thumbs up!

@Kim Andersen - Hah, ja... Jeg fattede heller ikke noget af bybus-systemet første eller anden gang jeg skulle anvende det.
Det er et klasse eksempel på super ringe usability. :)

21

Per Allerup 13/06/09 16:47

Spændende.. Sidder og overvejer om jeg skal lave nye knapper. Imens jeg overvejer det, glæder jeg mig til at se resultatet af min egen lille multi-variete test, som skal afgøre om truspilot eller e-mærket er det bedste skilt at have på sin shop...

22

V4D5 13/06/09 18:31

Det er til gengæld også en super spændende test, Per. Deler du ikke lidt du af din viden, når du er færdig med den test? Jeg har hørt fra flere, at e-mærket overhovedet ingen effekt har på konverteringsprocenten. Det bedste, man kan sige om det, er, at e-mærket i det mindste ikke skader konverteringsraten.

23

V4D5 13/06/09 18:32

Nåe - så læser jeg lige på din blog, at du deler ud af din viden der. Fedt... Jeg følger med. (Og tak for linket og omtalen).

24

Kim Andersen 13/06/09 20:07

@Jacob W, Kasper og Vadskær
Det kunne jo være man skulle lave en brugerundersøgelse, for derefter at tage kontakt til Midttrafik, og sælge dem ideen om et farveskift på knapperne.
Selvom man jo ikke rigtig har noget alternativ når man stiger ind i en bybus (uden klippekort eller buskort), hvor der skal købes billet. Så de kan jo i grunden være ligeglade.

25

V4D5 13/06/09 20:27

@Kim Andersen - det er lige præcis det forbandede ved monopol-lignende tilstande. Man har to muligheder: Take it or leave it. Også derfor at sådanne steder er totalt umulige til brugervenlighed. Man ser det jo mange steder og når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at DSB gør det meget godt på online-fronten. Så det er ikke altid, at det går galt.

26

Thore 19/06/09 11:29

Jeg er altid klar på en pilsner, du siger bare til Morten. Apropos pilsner, så er det i dag jeg holder reception med gratis fadøl. En skam at du ikke bor lidt tættere på :)

27

Daniel Due 07/08/09 20:55

Rigtig fed test, der virkelig viser at webdesign, ofte bliver overset, og som et resultat, mistes indtjening.

28

Patrick Rasmussen 17/09/10 11:31

Funny lille test... og jeg er faktisk ret enig i hvad Daniel Due siger mht. webdesigner...

Alle burde splitteste :)

29

Omar 12/02/12 13:55

Måske lidt sent med en kommentar -har først opdaget V4d5.net nu :-)

Jeg ved ikke om det er nævnt. Men man kunne forstille sig at resultatet havde været anderledes hvis siden havde et andet design/layout hvor den røde, sorte eller måske en blå knap var mere "call to action" end den grønne knap.

Man skal nok sige at det eneste svar der duer -pga. at hjemmesider er så forskellige- er at teste på samme måde som i har gjort. så fokus er på testen, fremfor farven :-)

Kh Omar

30

Morten Vadskær 12/02/12 14:11

Bedre sent end aldrig, Omar ;-) Og velkommen til.

Ja - det bliver også understreget gang på gang. Det der virker på en side, gør muligvis ikke på en anden, så du må selv i gang med at teste. Du kan ikke genbruge mine test-resultater

31

Smid en kommentar

Brug dit eget navn - ikke sådan noget "billig arganolie" eller "mobilt bredbånd"

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):

Hvad er fem + et? (skriv tal - ikke bogstaver)