Du bør tilmelde dig mit nyhedsbrev ;-)
Så går du aldrig glip af noget
18 Jun 2012 15:59
Google Trusted Store - en E-mærket-killer?
Googles tiltag Google Trusted Stores (der sædvanen tro starter ud i Staterne) er vist ved at være modent til at komme ud til os blandt pøblen.
Helt overordnet er der ikke frigivet så pokkers meget information om det endnu, men det lader til at Google har identificeret, hvad der desværre stadig er en stor hindring for at folk shopper online: Shoppens troværdighed!
De har derfor lanceret et tiltag, der minder mest om en klon mellem TrustPilot og E-mærket (og lur mig om ikke det bliver vist i SERP og ved AdWords-annoncer, når det bliver rullet ud).
Som det fremgår af deres hjemmeside skal man (også sædvanen tro) placere noget kode på ens hjemmeside og så vil Google den næste måneds tid monitere ens shop. Google vil også hjælpe evt. kunder, der er kommet i en klemme. Herefter vil man begynde at få en rating.
Skal man tro Google selv, så kan det hjælpe konverteringsraten (her er samlet et par succes-historier). Det - der meget bekvemt ikke fremgår af denne liste - er hvor mange procent, der ikke har oplevet nogen effekt eller slet og ret har opnået den modsatte effekt. Men det må vi jo så selv erfare, når det kommer til Danmark 
Du kan se en intro til det i videoen her og læse mere om det på www.google.com/trustedstores/
Mit bud er derfor, at Google er i gang med at lancere en E-mærket killer. Hvad siger du?
Kloge ord fra publikum
18/06/12 19:15
Hvis det bliver en integreret del af SERP, så kunne det meget vel blive stort - og mon ikke de også finder en smart måde at få det integreret med deres allerede voksende Google+ virksomhedssider.
Hvis de så var smarte, smed de Trustpilots stjerner af SERP og viste kun deres egne - men det går jo lidt imod deres filosofi - Do no evil ;-).
Det kræver dog alt andet lige en aggressiv kampagne, ligesom E-mærket har været i gang med - ellers tror jeg ikke det bliver til noget. Men 5 minutters reklame under Super Bowl finalen kunne jo godt sætte en ting eller to i gang.18/06/12 20:24
Helt klart et spændende initiativ, som Google har gang i. Hos Trustpilot er vi nysgerrige på, hvor meget succes de opnår, og hvordan de tackler rollen som konfliktløser mellem online købmænd og forbrugere.
Men en egentlig konkurrent til Trustpilot, tror jeg ikke på det bliver. Vi har allerede en licensaftale med Google, så kunders bedømmelser bliver overført til dem og kan indgå i Shopping Merchant Reviews og AdWords Merchant Reviews. Det kan medvirke til at give stjerner i AdWords annoncer (Seller Rating Extensions) som er ret populært på de markeder, hvor Google tilbyder tjenesten. Desværre har vi ikke glæde af den tjeneste her i Norden - endnu.19/06/12 07:35
Jeg giver det ikke mange chancer. Jeg tror slet ikke Google kan håndtere det når der opstår issues mellem køber og sælger. Det bliver helt sikkert håndteret ud fra en algoritme.
Og så håber jeg heller ikke det kommer i deres SERP. SERPen er efter min mening et kaos af info i dag, dette vil blot skade endnu mere. Og det bliver helt sikker blot endnu et tool SEO folk vil "vold bolle" :-)19/06/12 09:37
Jeg tror ikke Trustpilot behøver at have noget at frygte lige foreløbigt. Det vil ihvert fald ikke komme til DK inden for de næste 4-5 år, hvis det da nogensinde kommer hertil.
Det kræver nemlig noget af et setup, og styr på de individuelle landes lovgivning, for at kunne give de garantier, som de forsøger at komme med. Og der tror jeg altså at Danmark står laaaaaaangt nede på deres prioriteringsliste.
Du kan desuden se hvordan det går med Google's Merchant Center. Det har jeg set frem til at det kom til Danmark i en 4-5 år, og på det sidste Google Engange seminar kom de til at sige, at det var på vej. Men det blev så efterfølgende manet rimeligt hurtigt til jorden (og nej, jeg tror ikke det var spin / PR-management).
Så set med mine danskerøjne, så er det lidt en non-news.21/06/12 09:45
Det kunne godt se sådan ud.. :)
10/07/12 13:04
Jeg kan heller ikke lige se hvordan de skal kunne håndtere evt problemer mellem køber og sælger. De kan jo ikke agere dømmende magt, så hvad kan de andet end evt sige til køber: "Du kan vælge at handle her i den her shop, som vi bedømmer som troværdig"?
Martin Hjort
Du bør tilmelde dig mit nyhedsbrev ;-)
Så går du aldrig glip af noget






